Lav den perfekte burger

Bogen “Byg din egen burger” af Vicki Smallwood har ny inspiration til selv den mest erfarne burger-spiser.

Med sine 40 forskellige burgerboller, 42 typer tilbehør, 47 forskellige bøffer, samt 40 bud på dressinger, så er der rig mulighed for at sætte lækre nye burgerkombinationer på menuen.

burger

Bogen er sammensat i fire niveauer, så du frit kan bladre og vælge i indholdet af henholdsvis boller, tilbehør, bøffer og dressinger.

Da jeg første gang sad og bladrede i bogen, kom jeg til at tænke på en tegneleg, jeg ofte legede som barn. Den, hvor et stykke papir foldes, og man på skift tegner hver sin del af et menneske, der til sidst foldes ud.

Det er en bog man selv skal have i hænderne, så der kan leges med de forskellige konstruktionsmuligheder.

Jeg kan klart anbefale at låne eller købe bogen, så du selv kan lege med hvilken top, bund og fyld, der skal i lige netop din yndlingsburger.

Fakta om bogen:
Titel:Byg din egen burger
Forfatter:Vicky Smallwood
Forlag:Legind
Udgivelsesår:2015
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen