Astrid Lindgrens liv i billeder

Kender du det, at en bog næsten kan kalde på at komme med dig hjem ? Have en forside, der virkelig appellerer til din læselyst ? Sådan havde jeg det, da jeg så forsiden af bogen her, “Astrid Lindgrens liv i billeder”. Den gjorde mig glad og vakte min nysgerrighed for at vide mere om mennesket og alle fortællingerne bag det helt fantastiske ansigt.

Et liv i billeder

“Astrid Lindgrens liv i billeder” er en billeddokumentarisk skildring af den verdenskendte forfatter. Bogen udkom første gang på dansk i 2007 og er her i 2018 udkommet i en 2. udgave. Den skildrer Astrid Lindgrens liv i billeder fra barndommen i Småland til hun går bort 95 år gammel i 2002.

Billeddokumentationen er hentet fra familiebilleder fra Astrid Lindgrens egne fotoalbum, aviser og dagblade, malerier, filmindspilninger og karikaturtegninger. Alle vidner de om en elsket person, der generøst, og tilsyneladende med stor fornøjelse, har ladet sig afbilde i mange vidt forskellige situationer.

Et virkeligt eventyr

Og faktisk er den virkelige fortælling om Astrid Lindgren næsten lige så fantastisk, som de historier hun skrev selv. Det er fortællingen om pigen fra landet, der bliver gravid med en mand, hun ikke vil have, får et barn i hemmelighed, som hun giver fra sig. Senere kæmper for at få ham tilbage igen, gifter sig, arbejder hårdt, fortæller eventyr og bliver den nok mest elskede børnebogsforfatter i hele verden.

I “Astrid Lindgrens liv i billeder” præsenteres læseren først for kærlighedshistorien, Astrid Lindgren har båret med sig hele sit liv, nemlig historien om hendes forældre Samuel August fra Sevedstorp og Hanna fra Hult. Kærlighedshistorien er fortalt af Astrid Lindgren selv, og blev første gang publiceret i bladet “Vi” i 1972.I 1999 blev den desuden kåret af Sveriges radiolyttere som årtusindets kærlighedseventyr.

Herefter følger fortællingen om Astrids eget liv – kronologisk fortalt i billeder. Fortællingen er inddelt i underafsnit om eksempelvis sønnen Lasse, som hun fødte i hemmelighed i Danmark eller om Sture Lindgren, som hun senere gifter sig og får datteren Karin med. Der er også afsnit om Furusund, som Astrid Lindgren selv omtalte som “mit lykkehus”, om arbejdet og vennerne, filmene, børnene og legen, alderdommen og meget mere.

Bogen afsluttes med et afsnit om Astrids indre billeder, der er forfattet af Margareta Strömstedt, der mere indgående end nogen anden har skildret både mennesket og forfatteren Astrid Lindgren. Bagerst i bogen finder man en årstals-oversigt over Astrid Lindgrens liv, samt en register over bogens mere end 150 billeder.

Kig ind

Jeg kan varmt anbefale dig at kigge indenfor i det fantastiske Lindgrenske univers, der formidles på bedste vis i “Astrid Lindgrens liv i billeder”. Fortællingen rummer både kærlighed, samfundshistorie, kunst, litteratur og spændende menneskeskæbner.

Forsidens billede af det furrede ansigt lidt på skrå med venlige øjne, der vidner om et langt levet liv, appellerede til min nysgerrighed og inviterede mig indenfor til en smuk biografisk fortælling om Pippi, Emil, Grynet og alle de andres mor, men mest af alt et ganske virkeligt liv.

Fakta om bogen:
Titel: Astrid Lindgrens liv i billeder
Forfatter:Forsell, Erseus og Strömstedt
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Rigets runer

Noget af det sjoveste ved at have Faghylden er, at jeg får læst vidt forskellige fagbøger for både børn og voksne. Ofte titler, som jeg ganske sikkert aldrig ville have læst ellers.

I sidste weekend startede jeg ud på bogen “Rigets runer” af Lisbeth M. Imer. “Rigets runer” er det nyeste skud på stammen i serien 100 danmarkshistorier. En serie, hvor 100 danske forskere i 100 bøger på 100 sider tager fortiden under kærlig behandling.

Da jeg sad på terrassen en lørdag eftermiddag med en kop nylavet kaffe og læste om Kong Haralds kumler, runernes oprindelse og middelalderens skriftkultur, slog det mig, at det var en anelse nørdet.

Det havde jeg helt sikkert ikke gjort, hvis ikke jeg havde Faghylden, men det kan varmt anbefales at snuse til små bidder af Danmarks historie. Formatet 100 danmarkshistorier er letlæst og overskueligt. Hvem ved ? – måske finder du også en historisk nysgerrighed, du ikke anede eksisterede.

Danmarks dåbsattest og meget mere

Vidste du, at motivet fra Harald Blåtands runesten findes på indersiden af alle danske pas? Eller at teknologien Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand, og at Bluetooth- logoet er en såkaldt binderune? Eller at verdens ældste runeindskrift står på en lille kam af tak fundet på Fyn og dateret til midten af 100-tallet?

I “Rigets runer” tager Lisbeth M. Imer, der er seniorforsker og runolog ved nationalmuseet, læseren med på en 2000 år lang rejse. En rejse,hvor de gamle skrifttegn har været en del af den europæiske historie.

De fleste tænker nok primært på den tonstunge Jellinge-sten, når de hører ordet runer, men i “Rigets runer” præsenteres læseren for meget mere end det.

Fra jernalderen til i dag

“Rigets runer” indledes med en beskrivelse af den største runesten, Harald Blåtands ti tons tunge Jelling-sten. Vi hører om, hvordan den skilte sig ud fra datidens runesten, hvordan den blev udformet og hvad tekstens budskab var.

Herefter kommer læseren med tilbage til jernalderen. De ældste runeindskrifter og runernes oprindelse beskrives. Det følgende kapitel hopper frem til vikingetidens runer, berømte runesten og spor som vikingerne efterlod sig overalt på rejser og togter. Derefter følger et kapitel om middelalderens skriftkultur, hvor runerne stadig blev brugt i store dele af samfundet, såmænd også til poesi, sjofle indskrifter og sladder.

“Rigets runer” afsluttes med et afsnit om runernes renæssance og hvordan runerne fortsat bruges flittigt i dag.

Jeg kan anbefale dig en 2000 år lang rejse med runerne. Bliv klogere på de gamle skrifttegns kulturhistoriske arv, og lær mere om , hvordan runerne blev brugt både dengang og nu.

Fakta om bogen:
Titel: Rigets runer
Forfatter: Lisbeth M. Imer
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Samspil mellem skole og hjem

Forældreintra, læseregistreringer, legegrupper, ugeplaner. Moderne skoleforældre forventes at involvere sig og tage ansvar. Det er bare ikke alle forældre, der kan. Maria Ørskov Akselvoll stiller i bogen “Samspil mellem skole og hjem” skarpt på tidens krav til forældrene om tid, overskud og kompetencer.

Pædagogisk rækkevidde

“Samspil mellem skole og hjem” er det seneste skud på stammen i serien “Pædagogisk rækkevidde” fra Aarhus Universitetsforlag. En serie, hvor førende pædagogiske forskere formidler viden og inspiration til praksisnær pædagogisk udvikling.

Forfatteren Maria Ørskov Akselvoll er sociolog og ph.d i forældreinvolvering, og i bogen her ser hun nærmere på samspillet mellem skole og hjem set fra et forældreperspektiv .Læseren præsenteres bogen igennem for de forældre hun har mødt og talt med gennem sin forskning. Læseren møder dem i form af fire konstruerede forældretyper, der repræsenterer forskellige sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrunde.

Det nye skole-hjem samarbejde

Det er ikke noget nyt, at skole og hjem skal samarbejde. Det har vi en lovfæstet tradition for i Danmark. Det nye er, i følge Maria Ørskov Akselvoll, at informationsmængden og kommunikationen accelererer.

Det gør moderne forældre mere informerede om deres børns skolegang end nogensinde før, men det stiller også nye og større krav til både forældrene og skolen: “I jagten på det gode skole-hjem-samarbejde kan det indimellem virke, som om øget samarbejde og forældreinvolvering bliver målet i sig selv …Men det er vigtigt at vi stopper op og spørger, om det virker – om samarbejdet gør det, der er meningen med det….Det er et paradoks, at vi på den ene side ønsker at mindske betydningen af social baggrund, og at vi på den anden side trækker familien mere og mere ind i skolen…”

Ansvaret tilbage til barnet

Efter at have læst bogen her, håber jeg virkelig, at mange praktikere i skoleverdenen vil lade sig inspirere. Efter min mening, så har Maria Ørskov Akselvoll noget vigtigt på hjerte.

En af hendes helt centrale pointer er, at vi skal give ansvaret tilbage til barnet. En bivirkning ved den digitale kommunikation mellem skolen og forældrene er nemlig, at børnene i stigende grad bliver afhængige af, at forældrene holder sig informerede: “Det står i modsætning til tanken og idealet om de selvhjulpne og selvstændige børn, som både institutioner, skoler og forældre ønsker at opdrage …vi skal arbejde aktivt for at give noget af det ansvar, som forældre i dag har for at ’tilrettelægge’ skolen for barnet, tilbage til barnet”

Den opfordring er hermed givet videre 😉

Fakta om bogen:
Titel: Samspil mellem skole og hjem
Forfatter: Maria Ørskov Akselvoll
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen