Kategoriarkiv: Min bedste fagbog

Her finder du forskellige gæstebloggeres bud på “Min bedste fagbog”.

Tones drøm

Anbefalet af Peter Elmelund.

Anbefalingen af “Tones drøm” er venligst lånt fra http://www.bibzoom.dk, hvor du kan læse mange flere anmeldelser og artikler.

Tonedrømme for børn og voksne

Forfatter og journalist Søren Schauser udgav i 2015 det monumentale værk “Klassisk!” efter et års orlov fra hans musikskriverier i Berlingske Tidende. “Klassisk!” er en letflydende musikhistorie fra de tidligste tiders musik til omkring år 1900. Så vi venter på en fortsættelse om de sidste godt hundrede år.

Nu er så kommet denne nærmest lightudgave rettet mod det yngre publikum; bagsidetitlen er ”Levende og underholdende indføring i den klassiske musiks historie for børn og unge”. Og jeg må sandelig sige, at titlen holder. Jeg blev underholdt takket være Schausers levende og nærværende sprog, og Sissel Marie Tonns fine stregtegninger supplerede teksten fint.

Rammefortællingen for musikhistorien er historien om pigen Tone, der med sin skoleklasse er på rundvisning i Operaen på Holmen i hovedstaden. Tone spiller trompet og er på forhånd godt orienteret i den klassiske musik, så sammen med fantasifiguren Hubert fører hun os kompetent gennem en luftig og drømmeagtig musikrejse gennem tiden.

Hun falder øjensynligt i søvn i en lænestol i et dunkelt rekvisitrum i kælderen – jo jo, udgangspunktet fænger straks med sin mystiske karakter.

Fakta og fiktion hånd i hånd

I 22 kapitler får vi 22 historier fra trubadurtiden over barokken og romantikken til den romantiske musik. Forfatteren serverer små tableauer, hvor børnene Tone og Hubert møder de toneangivende komponister og har levende og usædvanlige dialoger. Tone, der jo har vores nutidige overblik over musikhistorien, kan foreslå Guillaume de Machaut et navn til hans messe: Nostre Dame. Hun får Monteverdi til at ændre operaen Orfeo, så den får den lykkelige slutning, vi kender i dag. Og da Mozart klager over, at personen, der skal spille Papageno i “Tryllefløjten”, synger elendigt og ikke kan spille et instrument, foreslår Tone ”Papageno skal da have en panfløjte. Alle kan spille panfløjte.” Så ved vi, hvorfor fuglefængeren spiller panfløjte!

En central historie er koblingen mellem Händel og J.S. Bach, nemlig øjenlægen eller kvaksalveren John Taylor. Denne skumle person, som Tone rejser i diligence med, opererede med dårligt resultat begge komponisters øjne og blev ifølge overleveringen indirekte ansvarlig for begges død. En interessant og spændende beretning, der får os frem på kanten af stolen. Og så er det i øvrigt Tone, der diskret foreslår Händel at ændre titlen på hans mest kendte værk fra “Jesus fra Nazareth” til “Messias”.

Tones drøm slutter desværre med Brahms som sidste mand i denne historie. Hun vågner og må videre i sit nutidige liv, men historien åbner for muligheden for en videre drøm. Ja tak, jeg vil gerne opleve Tones møde med eksempelvis Carl Nielsen. Så i lighed med ”voksenbogen” “Klassisk!” kunne det være interessant med et bind 2, der tager musikhistorien fra år 1900 under samme kærlige personlige og nærværende behandling.

Hvis du vil vide mere

Efter selve historien får vi 70 sider med ”Alt om komponisterne”. Det er naturligvis ikke alt, men nok til at vi kan danne os et tydeligt billede af de 22 komponister. Her er både cool facts og Søren Schausers egne, subjektive meninger. Det er fint nok, for det vigtigste må være at vække læserens eller lytterens interesse for at undersøge mere.

Jeg kunne godt have tænkt mig mere end de rimeligt kølige to en halv side om J.S. Bach, når nu Beethoven får fem en halv. Her er eksempelvis forfatterens omtale af optakterne i Beethovens 9. symfoni: ”De virker ofte, som om de betyder et eller andet. Man ved bare ikke hvad.” Tænk, hvad man kunne have skrevet om Bach.

Forfatterens sidste replik i sidste biografi er ”Og når dur og mol dør, forsvinder mange af de gamle former også.” Vi er nu ved år 1900; et skel, som desværre også slutter denne yderst vedkommende musikhistorie.
Bogen slutter med forslag til, hvad man kan lytte til af bogens komponister. Og alle værkerne ligger i dag let tilgængelige på internettet via en af de mange streamingtjenester. Pudsigt nok er Elgar også kommet med på listen, selvom han ikke er med i bogens handling.

Mange steder arbejdes der i dag intenst på at formidle den (såkaldte) klassiske musik til de yngre generationer. Den klassiske musik kræver et formidlingsarbejde, hvor læreren eller faderen eller bedstemoderen eller en helt anden får en central rolle i videregivelsen af den store musikglæde, der ligger klar her med Tones drøm – lige til at samle op.

Så en opfordring til at komme i gang – start gerne med “Tones drøm”.

Fakta om bogen:
Titel: Tones drøm
Forfatter: Søren Schauser
Forlag: Berlingske/ Peoples Press
Udgivelsesår: 2016
Anbefalet af: Peter Elmelund

Rigtig god fordøjelse

Anbefalet af Marie Sørensen

Anbefalet af Marie Sørensen

Jeg hedder Marie Sørensen og er sygeplejerske. Jeg er ansat på Infektionsmedicinsk Afdeling, hvor jeg i al beskedenhed har verdens bedste og dygtigste kollegaer.

En af disse kollegaer er diætist Anne W. Ravn. Hun har sammen med sin kollega diætist Mette Borre skrevet bogen ” Rigtig god fordøjelse”.

Når jeg går på arbejde, er jeg så heldig, at jeg har kontor ved siden af Anne. Jeg har derfor på tæt hold kunnet følge processen med udarbejdelsen af bogen, og jeg har glædet mig til at se det færdige resultat.

På vores kontorgang spiser vi, så ofte som muligt frokost sammen. Alle medbringer lidt til det, der ender med at blive et overdådigt frokost tag-selv-bord. Jeg har derfor allerede prøvesmagt flere af bogens opskrifter og kan på det varmeste anbefale både Rugsaka, Foccacia-fuldtræffer og de meget lækre Rugbiscotti med lakrids.

Præsentation af bogen

Bogen ” Rigtig god fordøjelse” formidler videnskab om tarme, fibre, fordøjelse og immunforsvar på et højt fagligt niveau, men i et sprudlende, let læst og forståeligt sprog, der giver en lyst til at læse videre.

Bogen er spækket med gode råd til, hvordan man får mere fuldkorn og grønt på menuen, og hvordan man bedst fordrer de gode tarmbakterier. Bogen indeholder 40 fornøjelige opskrifter med lækre billeder af de farvestrålende retter.

8702206340

Derfor er det min bedste fagbog

Der findes et hav af bøger, der mere eller mindre fagligt velbegrundet, hævder at have svar på vejen til et slankere, sundere og lykkeligere liv. “Rigtig god fordøjelse” er en fagbog, der gør op med nogle af de myter flere af disse bøger, er baseret på.

I ” Rigtig god fordøjelse” præsenteres viden sagligt, fagligt og videnskabeligt velbegrundet. Denne viden omsættes på fineste vis til gode råd og indbydende opskrifter.

Det kan vel også siges at være et kvalitetsstempel af ” Rigtig god fordøjelse”, at det er lykkedes mig at komme igennem en fagbog her på barsel med mit fjerde barn.

image1

Som baby er det ingen sag
at komme gennem nat og dag,
når maven virker som den ska’.
Og læser mor, mens baby dier
gevinsten den ej udebliver.
Straks bogen lukkes og er slut
kvitterer baby med en prut.
Det er skam ren fornøjelse
Med “Rigtig god fordøjelse”:) *

*Evidensen og den statistiske signifikans kan muligvis anfægtes idet gruppen af testpersoner endnu kun udgør en baby:)

Fakta om bogen:
Titel: Rigtig god fordøjelse
Forfatter: Anne W Ravn og Mette Borre
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2016
Anbefalet af: Marie Sørensen

Tilfældigt strejfet

Anbefalet af Peter Elmelund

Anbefalet af Peter Elmelund

På mit arbejde på Randers Bibliotek har jeg en masse gode kollegaer. En af dem hedder Peter Elmelund. Han er bibliotekar og biblioteksmusikant. Desuden er han koncert – og boganmelder på Bibzoom, der er bibliotekernes platform for musikformidling.

På Bibzoom kan du selv fornøje dig med flere af Peters spændende anmeldelser og artikler via linket her: http://bibzoom.dk/.

Til jer her på Faghylden, har Peter udvalgt sin Bibzoom anmeldelse af Allan Olsens bog “Tilfældigt strejfet”:

Barndomsglimt fra en stor fortæller

tilfældigt-strejfet

Allan Olsen – en af Danmarks store trubadurer fylder 60 år 18. marts. Og nu er han ikke kun sanger og sangskriver, men også forfatter.

I første bind af hans selvbiografi Tilfældigt strejfet slår han ellers allerede i forordet fast, at han ikke er forfatter, men skriver bare. Ja ja, det er på samme måde med hans sange – han skriver jo bare. Men alligevel har vi fået 19 plader med originale, fabulerende tekster, som beviser et stort fortælletalent.

Dette talent får vi stor fornøjelse af i nærværende bog, der i vanlig ligefremme og underspillede facon beretter om den bette Allans liv i det yderste af kongeriget højt mod nord; nærmere bestemt på det frilandsmuseale husmandssted i Grønholt udenfor Frederikshavn.

Optakten til bogen er ellers noget af en gyser. Forfatteren Dan Philipsen ville skrive en bog om Olsen, og samarbejdet startede for fire år siden. Men da Olsen i sommers læste det endelige manuskript, kasserede han det fuldstændigt og besluttede, at han ville skrive det selv. Olsen skrev så sin bog på 14 dage; den var jo solgt til boghandlen.

Sande røverhistorier

I forordet gør han fint rede for, hvorfor det blev, som det blev. Allan Olsen genkendte historierne, årstallene og anekdoterne, men han genkendte ikke sig selv. Derfor besluttede han at skrive hele bogen om –  og som han selv formulerer det: ”Mine idiosynkrasier blotlagt i mine tvistede sætninger og formuleringer.”  En konsekvens, som betyder, at der i dag sidder en skuffet forfatter med et ubrugeligt manuskript.

Tilfældigt strejfet kører derudad med et levende og nærværende sprog. Man tror det er løwn; et sagn fra gamle dage, når Olsen beretter om livet på bøhlandet i 1950’erne med rigtige hestekræfter på markerne og de voksne eminente fortællere som lørdagsunderholdningen. På hver side er der genkendelige hverdagshistorier for voksne danskere, som netop er Allan Olsens daglige publikum.

For 10 år siden kom Troels Frøkjærs Bogen om Allan Olsen, og den starter nærmest først, hvor Tilfældigt strejfet slutter. Også i røverhistorierne om Dalton fra 2013, Vi var jo aldrig helt ædru dengang, kommer Allan Olsen til orde, men i nærværende bog har vi den originale historie.

Eller rettere de originale historier, for vi får den ene gode hverdagshistorie efter den anden – nedslag i Allans barndom og begyndende ungdom med lakoniske historier eksempelvis om den frygteligt konforme skole, en kærlig beskrivelse af faderens kraniebrud og flere historier omkring Allans skyldfølelse. Han kobler en uforsigtig leg med ild med nødvendigheden af at flytte fra husmandsstedet ind til Frederikshavn.

Forberedelser til et musikliv

Mange af barndomsoplevelserne er blevet til den voksne Allans fortællende sange. Og i dag kan han se, at hukommelsen kan spille én så mange pudsige puds. Researchen til denne bog har blotlagt detaljer, som Olsen har husket på en helt anden måde og brugt frit i sine sange.

Først fra konfirmationstiden begynder musikken at være en aktiv del af Allan Olsens liv. Han køber en Hoyer guitar for 400 kr. og begynder at bruge byens musikbibliotek. Omgangskredsen er ikke ligefrem englebaseret, men gentagne gange nævner Olsen sin grundlæggende opdragelse, hvor man skal opføre sig ordentligt, og han er ikke tvivl om sit sidevalg, da smårapserier udvikler sig til decideret røveri. Bogen bærer også præg af stor veneration for forældrene og forståelse for den familiære sammenhæng.  I Tilfældigt strejfet får vi et fremtidigt fingerpeg med den fine fortælling om en senere snak mellem Allan Olsen og Johnny Madsen om, hvad “the blues” er for dem. Her refererer de begge til en barndomserindring – vi ved, at barndomserindringer er så betydende for det voksne liv.

Tilfældigt strejfet udvikler sig fra den almene barndomsbeskrivelse til dannelsen af en musiker, og her bliver den i min optik mere interessant. Allan Olsen har gennemgående en tro på, at han er på den rigtige vej, selvom det går langsomt og mulighederne er begrænsede. Han har trods skolens udtalelser viljen til at komme først på realskole og siden på gymnasium, hvorfra han bliver musiksproglig student.

Verden er åben, og for at tjene penge til rejser arbejder Allan Olsen på den lokale maskinfabrik, og han siger, at ”jeg gled umærkeligt hen imod noget, der lignede en arbejdsmoral”. En rigtig Olsensætning. Og hvis en leder ikke havde opfordret ham til at komme videre i livet, havde han måske haft 40 års jubilæum på fabrikken i dag.

Men sådan gik det heldigvis ikke, og vi kan glæde os til næste bind erindringer, for nu begynder det at blive musikalsk spændende!

Som i den klassiske dannelsesroman forlader helten den trygge barndom og drager ud for at erobre den store verden. Det er ikke Jørgen Stein, det er ikke Pelle Erobreren, men Allan Olsen, der flytter til storbyen Aarhus.

Der må være masser af historier i vente; der er sandelig en lang epoke fra den unge utilpassede frederikshavner til den modne mand, der stod for åbningskoncerten i Aarhus Festuge 2010 for Dronningen og Hvermand.

Jeg glæder mig til næste bind erindringer fra Allan Olsen velflydende pen, og måske kommer vi til at vente længe, for nu er der jo ikke en presserende deadline for næste bind erindringer. Som Olsen siger: ”Jeg har jo også et arbejde, jeg skal passe.”

Fakta om bogen:
Titel: Tilfældigt strejfet
Forfatter: Allan Olsen
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2015
Anbefalet af: Peter Elmelund