Kategoriarkiv: Litteratur og læsning

Her finder du forskellige indlæg om faglitteratur og læsning.

Sagt om bøger og læsning

Her får du 10 nye bud på citater om bøger og læsning:

Sagt om bøger og læsning

“Man er altid tilbøjelig til at fejlbedømme en tyk bog positivt alene af den grund, at man har kæmpet sig gennem den.” 

E.M. Forster

 

“Romanen er nøglen til de forbudte rum i vores hjem”

Louis Aragon

 

“En bogelsker lægger sig aldrig ensom”

Ukendt

 

“Dette er ikke en roman, som man stilfærdigt kan lægge fra sig. Den skal kastes med stor kraft.”

Dorothy Parker

 

“Hvilken sikkerhed kan man ikke finde i en gammel bog, som tiden har anmeldt for os.”

James Russell Lowell

 

“En god bog har ingen slutning”

R.D. Cumming

 

“Det er den gode læser,som gør den gode bog”

Ralph Waldo Emerson

 

“Hvor er det trist, at jeg skal dø, når der stadig er så meget tilbage at læse.”

Marcelino Menendez Y Pelayo

 

“At læse er at tænke med en andens hoved i stedet for sit eget”

Arthur Schopenhauer

 

“En bog, som ikke er værd at læse to gange, er heller ikke værd at læse en gang.”

Karl Julius Weber

 

Faglitterære fortællinger

book-692575_1920

Gennem de seneste år er der en fagbogsgenre, der er vundet særligt frem.

“Den fortællende fagbog”, “Faglige fortællinger”, “Faglitterære fortællinger” eller “Creative nonfiktion”. Forskellige betegnelser, der alle dækker over bøger, der behandler faglige emner gennem en skønlitterær fortællestil.

De faglige emner kan eksempelvis være historiske begivenheder, forbrydelser eller forskning. Fagligt stof, der kan være svært tilgængelig, eller uden bred appel, serveres for læseren gennem et skønlitterært univers. Herved bliver det både underholdende og oplysende fortællinger.

De faglitterære fortællingers kendetegn.

I Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, nr. 3 fra 2013 fandt jeg artiklen “Faglitterære fortællinger. Hvad gør de, hvad kan de?” af Rune Eriksson. Heri redegør Eriksson for, hvad der kendetegner de faglitterære fortællinger:

  • De gør brug af karakterer som læseren kan indleve sig i.
  • De behandler et fagligt emne, som man bliver klogere af at læse om.
  • De indeholder en handling, der kan aktivere følelser og sanser hos læseren.
  • De er forankret i tid og rum.
  • De indeholder oplysninger, som læseren kan formode er korrekte.

Eriksson sammenfatter det selv således: “På det helt overordnede plan kan faglitterære fortællinger således primært tilbyde læseren to ting: faktuel viden og æstetiske oplevelser”.

Den moderne fagbog?

I en verden, hvor viden er let tilgængelig og alle mands eje, så er de faglitterære fortællinger måske det moderne bud på en fagbog.

I Politiken d. 24. november 2015 skriver Carsten Andersen således under overskriften “I anno 2015 skal også fagbøger skrives som personlige fortællinger”: “…den moderne fagbog har ændret sig i en verden, hvor det meste kan googles på nettet. I dag skal bøger rumme en fortælling, som også serverer alt det faglige stof.”

I samme artikel udtaler L&R-direktør Lars Boesgaard:”Engang var det vigtigt, at man fik en bog, der var den mest omfattende om et emne. I dag er det vigtigere, at det er den rigtige bog om et emne. Det er udvalget af stoffet, der er interessant, og den, der vælger stoffet skal være kapabel og dygtig til at skrive stoffet ind i en fortælling”.

Eksempler på gode faglitterære fortællinger.

Der er udgivet mange gode faglitterære fortællinger de seneste år. Nogle eksempler til inspiration kunne være:

  • “Blekingegadebanden” af Peter Øvig Knudsen, der fortæller om Blekingegadebanden og deres gerninger.
  • “Dr. Zukaroffs testamente” af Peter Lund Madsen, der i fortællende stil gør moderne hjerneforskning klart og tilgængeligt
  • “Mit smukke genom” af Lone Frank, der beskriver forfatterens rejse for at få mere viden om egne gener.
  • “Moonwalk med Einstein” af Joshua Foer, der er en underholdende bog om den menneskelige hjerne og hukommelse.
  • “Hvor solen græder” af Puk Damsgård, der beskriver mennesker og konflikter i det krigshærgede Syrien

Fra bibelen til haveroser

Biblen  Haveroser

Faglitteratur eller sagprosa er et bredt begreb. Spændet er enormt stort fra bibelen til en kogebog, et leksikon eller en bog om haveroser.

Det litterære skatkammer

I Norge er der stor tradition for at forske i faglitteratur. Jeg satte mig for at dykke lidt ned i nordmanden Ottar Grepstads arbejde med faglitteraturen og bestilte hans bog  ”Det litterære skattkammer” på biblioteket.

Der ankom en mursten af en bog på norsk og jeg var lige ved at miste modet. Bevæbnet med en god kop kaffe i sofaen fangede bogen alligevel min opmærksomhed, og jeg dykkede ned i flere kapitler.

Hvilke tekster ligner hinanden

Grepstad inddeler faglitteraturen i 14 hovedgenrer med dertilhørende 53 undergenrer. Det er vidt forskellige genrer, såsom essays, manualer, pamfletter, læremidler biografier, erindringer eller historiske værker.

Herefter giver Grepstad et bud på, hvordan faglitteraturen yderligere kan sorteres i 4 kategorier efter teksttypernes lighedstræk.

Grepstads inddeling ser sådan her ud:

  1.   Argumenterende tekster:  pamfletter, videnskabelige artikler, essays og breve
  2.   Skildrende tekster:  biografiske, topografiske og historiske fremstillinger
  3.   Pædagogiske tekster:  lærebøger, religiøse skrifter og populærvidenskab
  4.   Retledende tekster:  opslagsbøger og juridiske tekster

(Kilde: Ottar Grepstad, Det litterære skattkammer, Det norske Samlaget, 1997)

Det er lidt nørdet, jeg ved det godt ! Men for os, der elsker at systematisere og ordne ting i kasser, så er det nu alligevel lidt sjovt. Det skaber et overblik over en enormt bred genre – for der er nu stadig rigtig langt fra bibelen til mormors haveroser.