Kategoriarkiv: Religion og filosofi

Her finder du gode fagbøger om religion og filosofi.

Min usynlige søn

“…denne bog handler ikke om sorg – det er alt for småt. Den handler om, hvem man som menneske er, og hvem man bliver, når det værste rammer. Eller rettere: Den handler om, hvem jeg er blevet og fortsat er i gang med at blive efter at have måttet gå igennem dét, som mange kalder det værste, man kan opleve: at miste et barn.” Således skriver Esben Kjær i forordet til bogen “Min usynlige søn: Kunsten at leve med sine døde resten af livet”.


I juni 2012, dør radioværten Esben Kjærs søn ,Sebastian, blot 7 år gammel. Esben beskriver det som en atombombe i sit liv, hvorefter intet af det, han tidligere tænkte og troede om livet, står tilbage.

Indtil da, har Esben levet efter, at alting er muligt, hvis blot man sætter sin vilje ind på det. “Jeg troede, at jeg havde langt mere kontrol over tingene, end jeg havde. At jeg kunne styre og påvirke virkeligheden langt mere, end jeg kunne” . Sebastians død bliver for Esben Kjær “en voldsom lektion i ydmyghed” og en erkendelse af at utrolig meget, når det kommer til stykket, ligger helt og aldeles udenfor hans egen kontrol.

I “Min usynlige søn” tages læseren med på Esben Kjærs erkendelsesrejse gennem sorgen. Han interviewer sorgforskere, præster og antropologer for at finde frem til, hvordan man lever med sine døde.

I Danmark har vi nemlig ikke tradition for at dyrke de døde og give dem plads i vores liv. Vi har tendens til at tro, at hvis man arbejder med sin sorg, så kan man , så at sige, komme ud på den anden side. Men intet bliver nogensinde som før, når man mister sine nære. Sorgen er, med Esben Kjærs ord, en transformerende kraft, som man må leve med resten af livet. Derfor er det vigtigt, at sorgen får plads.

“Min usynlige søn” er en velskrevet og meget personlig fortælling. Den er både modig, gribende og oplysende. Fortællingen sætter gang i en masse tanker hos læseren. Om vores dødelig og vores berøringsangst med døden. Derfor er det faktisk også en hård bog at læse.

Efter læsningen har bogens hovedbudskab virkelig sat sig: Sorg er ikke noget, der går over, og de døde skal altid bo i vores hjerter – også selvom det gør ondt. Jeg vil klart anbefale dig selv at læse  “Min usynlige søn” og blive klogere på noget vi ellers ikke snakker ret meget om.

Anbefalingen vil jeg slutte med Esben Kjærs egne ord: “Jeg har valgt en vej, hvor Sebastian er en kraft, der hjælper mig med at vokse ind i et liv, der på mange måder er rigere og dybere end før. En rigdom og dybde, som aldrig er prisen værd. Men som alligevel er en måde at fortsætte kærligheden til ham, til livet, til de levende og til de døde.”

Fakta om bogen:
Titel: Min usynlig søn
Forfatter: Esben Kjær
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2016
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

De forklædte piger fra Kabul

“Nogle afslører sig selv på grund af deres bløde træk. Eller den lejlighedsvise fnisen.Andre stiller sig an og gør nogle lidt for anstrengte forsøg på at opvise den rette drengede attitude og udbrud af agressiv adfærd. Men som regel kan vi genkende det faste, udfordrende blik , som om vi delte en hemmelighed.”

“Bacha posh” er dari og betyder “klædt som en dreng”.”De forklædte piger fra Kabul” er fortællingen om kvinders vilkår i Afghanistan, og beretter om den store kløft, der er mellem opvæksten som dreng og som pige i det krigsramte land. Bogen er tilegnet “alle de piger, der har fundet ud af, at de kan løbe hurtigere og klatre højere op, hvis de går i bukser”.

FORKLAEDT_PIGER_FRA_KABUL_smudsomslag.indd

“De forklædte piger fra Kabul” er skrevet af den svenske journalist og vinder af Pulitzerprisen Jenny Nordberg. Den er kåret som en af de bedste udgivelseri 2014/2015 på flere forskellige lister, eksempelvis Goodreads. Det er en sand beretning baseret på mødet med og interviews med flere afghanske kvinder og piger.

Mød parlamentsmedlemmet Azita Rafaat, der har fire døtre, og derfor, i samfundets øjne, er en dårligere kvinde. Hun klæder derfor sin datter Mehran i drengetøj. Det forbedrer hendes politiske chancer, og gør hendes mand tilfreds, da han nu ikke er en mislykket far til fire piger. Samtidig åbner det en helt ny verden for Mehran, der nu kan komme ud og lege frit, se andre mennesker i øjnene og gå i skole.

Azita og Mehrans fortælling er blot en blandt mange i “De forklædte piger fra Kabul”. Bogen kryber ind under huden på dig som læser. Den tegner et skræmmende billede af kvinders vilkår og undertrykkelse i Afghanistan, og af et samfunds kollektive selvbedrag.

Samtidig er det en livsbekræftende fortælling om et hemmeligt oprør for frihed. “Frihed” er nemlig , i følge de afghanske kvinder, forskellen på mænd og kvinder. Bogen får en varm anbefaling.

Fakta om bogen:
Titel: De forklædte piger fra Kabul
Forfatter: Jenny Nordberg
Forlag: People´s Press
Udgivelsesår:2015
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Det gennemsnitlige menneske

Anbefalet af Tine Sax

Anbefalet af Tine Sax

Der er nok af ting at blive bekymret over her på overgangen til et nyt år. Hvordan kan den eksponentielle vækst i samfundet fortsætte? Hvornår afløser langsigtede visioner og investeringer de kortsigtede populistiske tendenser i kommunal- og landspolitik? Og på det nære område: Hvordan kan vi hjælpe vores børn til at kunne håndtere deres liv på den bedste måde? Hvad betyder eksponeringen på de sociale medier? Hvilken betydning får elite-dyrkelsen i skole og foreninger?

Spørgsmål som disse er jeg optaget af for tiden – både i mit arbejde som leder, i min hverdag som kvinde halvvejs i livet og som mor. Når spørgsmålene bliver komplekse, store og mange, tror jeg, at det er en naturlig reaktion at ty til eksistentielle overvejelser, og i den sammenhæng er jeg faldet over bogen ”Det Gennemsnitlige Menneske” af Morten Albæk. Bogen fik jeg foræret af en ven og kollega for et par år siden.

Præsentation af bogen
“Det Gennemsnitlige Menneske” er opdelt i 3 dele. Første del af bogen handler om Albæks opvækst og uddannelse, anden del beskriver de grundlæggende og eksistentielle pejlemærker, som han bestræber sig på at leve sit liv efter, og i sidste del gøres der rede for, hvordan Albæks ledelsesprincipper kommer til udtryk i praksis.

Det gennemsnitlige menneske

Et af bogens hovedbudskaber er, at man først kan skabe værdi og have succes, når man erkender, at livet må rumme en eksistentiel sammenhæng, hvor de principper man bruger som pejlemærker i sit liv er og bliver de samme – uanset om man ønsker at være en god leder, en god mor eller et godt menneske. Derfor giver det god mening, at bogen er bygget op som den er.

Bogen er på 175 sider, og selvom den behandler eksistentielle temaer og er skrevet af en filosof, så er den let tilgængelig sammenlignet med øvrig filosofisk litteratur jeg tidligere har haft fingre i.

Min bedste fagbog
Albæk beskriver, hvordan Janteloven er muteret fra at være en lov om at holde andre nede til en lov om, at vi alle skal holde hinanden kunstigt oppe. Og han kalder den nye lov for X Factor-loven. Det folder han på interessant vis ud, og redegør for, at sandsynligheden taler stærkt for, at man ikke stikker ud, at man ikke har særlige evner, at man ikke er særlig smuk, at man slet ikke er noget særligt. Man er bare ét af 6-7 milliarder mennesker, der lever sammen på en lille planet.

Derimod må der selverkendelse til, for at kunne realisere sit fulde potentiale – uanset hvor stort eller lille det måtte være. Fravær af selverkendelsen er den bedste garanti for, at livet ikke får værdi for hverken én selv eller ens nærmeste. Vi er kort fortalt gennemsnitlige mennesker, som må forvalte de evner vi har, i stedet for at nære illusioner om de evner, vi aldrig får, mener Albæk.

Albæk opstiller i sin bog fire leveregler, der snarere minder os om vores begrænsninger, end maler vores ubegrænsede muligheder:
1.      antag at du hverken er perfekt eller ufejlbarlig – og at det gør, at du er både undværlig og erstattelig i alle livets forhold.
2.      antag, at du kun har ganske få eller måske ingen medfødte talenter – og at det betyder, at hverken drømme eller begejstring kan kompensere for flid og vedholdenhed.
3.      antag, at du er afhængig af andre gennemsnitlige mennesker – og at din selvglorificering som oftest vil afholde dem fra at åbne deres arme.
4.      antag, at du er genetisk programmeret og socialt tilbøjelig til at følge strømmen snarere end at oppebære en personlig integritet – og at du hver eneste dag i dit liv er nødt til at kæmpe hårdt for at være ærlig i stedet for svigagtig.

I afslutningen af bogen er Albæk inde på ledelse som værdiskabelse, ledelse som meningsskabelse, den transparente organisation og begreber som ydmyghed, flid og vedholdenhed, som også afspejler sig i levereglerne.

Morten Albæk rammer spot on på min optagethed og bekymring for vores lands og samfunds udvikling – og gør det med det individuelle fokus på, hvordan vi hver især må tage ansvar for at være gode mennesker i hele vores liv. Derfor kandiderer ”Det Gennemsnitlige Menneske” til at være min bedste fagbog.

Fakta om bogen:
Titel: Det gennemsnitlige menneske: Om at lede sig selv og andre
Forfatter: Morten Albæk og Stig Matthiesen
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2013
Anbefalet af: Tine Sax