Ikke for sjov

Standup-komikeren Geo har skrevet “Ikk’ for sjov – om kemo og comedy”. Det er en både vedkommende og underholdende biografi, hvor Geo beskriver sit forløb som kræftpatient med både humor og alvor.

microphone-846048_1920

Geo får først konstateret testikelkræft, bliver opereret og efterfølgende erklæret rask. Til en rutinekontrol konstateres imidlertid en spredning af kræft til lungerne. Dette fører til endnu en operation og ni smertefulde uger med hård kemobehandling.

I bogen beskriver Geo forløbet med behandlinger, tabt hår, op- og nedture og en kamp for at være både mand og far. Undervejs er der små indspark i form af dagbogsnoter fra hans kone Christiane Vejlø.

“Ikk for sjov” er både ærlig og rørende. Med Geos egne ord fra bogen: “Lige meget, hvor sort det hele ser ud, så kan det godt blive godt igen”.

Fakta om bogen:
Titel: Geo: Ikk' for sjov - om kemo og comedy
Forfatter: Christian Geo Heltboe
Forlag: People's Press
Udgivelsesår: 2013
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen