Et 1-tal er en mand med næse

En billedbog om tal, der skal have en anbefaling med på vejen her fra faghylden.

Bogen “Et 1-tal er en mand med næse” er et godt bud på en billedbog om tallene fra nul til ti. Bogen er skrevet af Sira Stampe og henvender sig til børn i førskolealderen. Bogen lærer læseren at genkende tallene fra 0-10, og at skrive dem selv.

Bogen er enkelt opbygget med et opslag til hvert tal. Flotte farverige tegninger formidler en god måde at huske og genkende tallene på. Eksempelvis er et 2-tal en svane og et 8-tal er en snemand. Du kan selv læse mere i bogen for at lære de andre tal at kende.

En sød og enkel bog, der understøtter den allerførste talforståelse.

et tal

Fakta om bogen:
Titel: Et 1-tal er en mand med næse
Forfatter: Sira Stampe
Forlag: Turbine
Udgivelsesår: 2015
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen