Astas skygge

Bogen her er en biografi – eller måske snarere et portræt – af Danmarks første filmstjerne, stumfilmsdivaen Asta Nielsen, der levede fra 1881 til 1972.

8702172607

Forfatteren Eva Tind flytter ind i en lejlighed på Gammel Kongevej 9 i København. Her opdager hun, at hun bor i det hus, hvor Asta Nielsen er født. Hendes nysgerrighed stiger, da hun erfarer, at Asta Nielsen deler både fornavn og fødselsdato med hendes egen mor. Da hun desuden falder over et brev skrevet af Asta Nielsen på sart lyserødt papir to år inden sin død til en ukendt kvinde, så beslutter hun sig for at følge de spor, filmdivaen har efterladt sig.

Hovedkilderne til portrættet bliver Asta Nielsens selvbiografi “Den tiende muse”, der udkom første gang i 1945, samt over 100 timers telefonsamtaler, optaget uden Astas Nielsens viden. Private telefonsamtaler mellem Asta Nielsen og hendes ven antikvariatboghandler Frede Smith i årene 1956-1959, som Eva Tind lytter til og laver afskrifter af.

Eva Tind oplever en stor fascination af stumfilmsdivaen, der var kendt og elsket i hele Europa, men som aldrig helt blev anerkendt i sit eget hjemland: “Det undrer mig, hvorfor den første og største filmstjerne, Danmark har fostret, i mindre grad end andre pionerer er blevet en del af vores kollektive kulturhistorie, og for mange danskere forsvundet i glemslen. Hvordan vælger vi, hvem der skal huskes, og hvem der skal glemmes?

Jeg kan sagtens forstå Eva Tinds fascination af Asta Nielsen. Hun var en stor personlighed, og en kvinde, der var meget anderledes end kvinder på sin tid. Hun fremstår hemmelighedsfuld og mystisk med et privatliv, der var hermetisk lukket for offentligheden.

Under min egen læsning af “Astas skygge”, var jeg da også en tur i bibliotekets magasin for at hente Asta Nielsens selvbiografi “Den tiende muse”. Biografien er dedikeret “Til min datter” og er Asta Nielsens egen fortælling om sin fattige barndom og kunstnerkarrieren efter Første Verdenskrig. Når der bladres i bogen falder øjnene på flere billeder af divaen med de mørke træk og mystiske øjne. Bemærkelsesværdigt nok er Asta Nielsen datter Jetsa slet ikke beskrevet i biografien. Efter Asta NIelsens eget udsagn, fordi biografien udelukkende skulle give et bilede af hendes arbejde ved filmen og på teatret, “som publikum har krav på at få noget at vide om ; altså et billede af det, der blev offentlighedens eje”.

Jeg vil varmt anbefale dig at læse Eva TInds portrætbog om den bemærkelsesværdige filmdiva. En bog, der helt klart puster til læserens nysgerrighed og fascination. Eva Tind beskriver selv undervejs sine moralske skrupler over at lytte til og anvende de private telefonsamtaler som hovedkilde til sin egen portrætbog, og som læser føler jeg mig også flere gange sat ind i et privat rum, hvor jeg ikke har spurgt om lov. Derfor er det også helt klart Eva Tinds egne beskrivelser om skyggerne efter Asta Nielsen, der efterlader det største indtryk.

Fakta om bogen:
Titel: Astas skygge
Forfatter: Eva Tind
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2016
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen