Tilfældigt strejfet

Anbefalet af Peter Elmelund

Anbefalet af Peter Elmelund

På mit arbejde på Randers Bibliotek har jeg en masse gode kollegaer. En af dem hedder Peter Elmelund. Han er bibliotekar og biblioteksmusikant. Desuden er han koncert – og boganmelder på Bibzoom, der er bibliotekernes platform for musikformidling.

På Bibzoom kan du selv fornøje dig med flere af Peters spændende anmeldelser og artikler via linket her: http://bibzoom.dk/.

Til jer her på Faghylden, har Peter udvalgt sin Bibzoom anmeldelse af Allan Olsens bog “Tilfældigt strejfet”:

Barndomsglimt fra en stor fortæller

tilfældigt-strejfet

Allan Olsen – en af Danmarks store trubadurer fylder 60 år 18. marts. Og nu er han ikke kun sanger og sangskriver, men også forfatter.

I første bind af hans selvbiografi Tilfældigt strejfet slår han ellers allerede i forordet fast, at han ikke er forfatter, men skriver bare. Ja ja, det er på samme måde med hans sange – han skriver jo bare. Men alligevel har vi fået 19 plader med originale, fabulerende tekster, som beviser et stort fortælletalent.

Dette talent får vi stor fornøjelse af i nærværende bog, der i vanlig ligefremme og underspillede facon beretter om den bette Allans liv i det yderste af kongeriget højt mod nord; nærmere bestemt på det frilandsmuseale husmandssted i Grønholt udenfor Frederikshavn.

Optakten til bogen er ellers noget af en gyser. Forfatteren Dan Philipsen ville skrive en bog om Olsen, og samarbejdet startede for fire år siden. Men da Olsen i sommers læste det endelige manuskript, kasserede han det fuldstændigt og besluttede, at han ville skrive det selv. Olsen skrev så sin bog på 14 dage; den var jo solgt til boghandlen.

Sande røverhistorier

I forordet gør han fint rede for, hvorfor det blev, som det blev. Allan Olsen genkendte historierne, årstallene og anekdoterne, men han genkendte ikke sig selv. Derfor besluttede han at skrive hele bogen om –  og som han selv formulerer det: ”Mine idiosynkrasier blotlagt i mine tvistede sætninger og formuleringer.”  En konsekvens, som betyder, at der i dag sidder en skuffet forfatter med et ubrugeligt manuskript.

Tilfældigt strejfet kører derudad med et levende og nærværende sprog. Man tror det er løwn; et sagn fra gamle dage, når Olsen beretter om livet på bøhlandet i 1950’erne med rigtige hestekræfter på markerne og de voksne eminente fortællere som lørdagsunderholdningen. På hver side er der genkendelige hverdagshistorier for voksne danskere, som netop er Allan Olsens daglige publikum.

For 10 år siden kom Troels Frøkjærs Bogen om Allan Olsen, og den starter nærmest først, hvor Tilfældigt strejfet slutter. Også i røverhistorierne om Dalton fra 2013, Vi var jo aldrig helt ædru dengang, kommer Allan Olsen til orde, men i nærværende bog har vi den originale historie.

Eller rettere de originale historier, for vi får den ene gode hverdagshistorie efter den anden – nedslag i Allans barndom og begyndende ungdom med lakoniske historier eksempelvis om den frygteligt konforme skole, en kærlig beskrivelse af faderens kraniebrud og flere historier omkring Allans skyldfølelse. Han kobler en uforsigtig leg med ild med nødvendigheden af at flytte fra husmandsstedet ind til Frederikshavn.

Forberedelser til et musikliv

Mange af barndomsoplevelserne er blevet til den voksne Allans fortællende sange. Og i dag kan han se, at hukommelsen kan spille én så mange pudsige puds. Researchen til denne bog har blotlagt detaljer, som Olsen har husket på en helt anden måde og brugt frit i sine sange.

Først fra konfirmationstiden begynder musikken at være en aktiv del af Allan Olsens liv. Han køber en Hoyer guitar for 400 kr. og begynder at bruge byens musikbibliotek. Omgangskredsen er ikke ligefrem englebaseret, men gentagne gange nævner Olsen sin grundlæggende opdragelse, hvor man skal opføre sig ordentligt, og han er ikke tvivl om sit sidevalg, da smårapserier udvikler sig til decideret røveri. Bogen bærer også præg af stor veneration for forældrene og forståelse for den familiære sammenhæng.  I Tilfældigt strejfet får vi et fremtidigt fingerpeg med den fine fortælling om en senere snak mellem Allan Olsen og Johnny Madsen om, hvad “the blues” er for dem. Her refererer de begge til en barndomserindring – vi ved, at barndomserindringer er så betydende for det voksne liv.

Tilfældigt strejfet udvikler sig fra den almene barndomsbeskrivelse til dannelsen af en musiker, og her bliver den i min optik mere interessant. Allan Olsen har gennemgående en tro på, at han er på den rigtige vej, selvom det går langsomt og mulighederne er begrænsede. Han har trods skolens udtalelser viljen til at komme først på realskole og siden på gymnasium, hvorfra han bliver musiksproglig student.

Verden er åben, og for at tjene penge til rejser arbejder Allan Olsen på den lokale maskinfabrik, og han siger, at ”jeg gled umærkeligt hen imod noget, der lignede en arbejdsmoral”. En rigtig Olsensætning. Og hvis en leder ikke havde opfordret ham til at komme videre i livet, havde han måske haft 40 års jubilæum på fabrikken i dag.

Men sådan gik det heldigvis ikke, og vi kan glæde os til næste bind erindringer, for nu begynder det at blive musikalsk spændende!

Som i den klassiske dannelsesroman forlader helten den trygge barndom og drager ud for at erobre den store verden. Det er ikke Jørgen Stein, det er ikke Pelle Erobreren, men Allan Olsen, der flytter til storbyen Aarhus.

Der må være masser af historier i vente; der er sandelig en lang epoke fra den unge utilpassede frederikshavner til den modne mand, der stod for åbningskoncerten i Aarhus Festuge 2010 for Dronningen og Hvermand.

Jeg glæder mig til næste bind erindringer fra Allan Olsen velflydende pen, og måske kommer vi til at vente længe, for nu er der jo ikke en presserende deadline for næste bind erindringer. Som Olsen siger: ”Jeg har jo også et arbejde, jeg skal passe.”

Fakta om bogen:
Titel: Tilfældigt strejfet
Forfatter: Allan Olsen
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2015
Anbefalet af: Peter Elmelund