Tag-arkiv: litteratur

Velkommen 2019

Et nyt år står frisk og ubrugt for døren. Det er tid til at lægge planer. Tid til at sætte mål. Tid til at gøre op, om tiden bruges på den rigtige måde.

I lighed med tidligere år, så giver årsskiftet anledning til overvejelser om Faghylden. Giver det mening for mig at skrive – og for andre at læse? Giver det god energi? Gør det mig glad? Og er jeg stadig motiveret for at bruge en masse fritid på læsning, skrivning og hjemmeside-nørderi.

Da jeg så i dag tog billedet her af min søns nyeste målmandstrøje og bogen “Håndboldhistorier med Niklas Landin”, så kom jeg i tanke om, hvorfor det hele egentlig startede. I tankerne var jeg en tur tilbage til august 2015, hvor jeg købte domænenavnet Faghylden.dk, og de første tanker om fagbøger, læseglæde, litteraturformidling, inspiration, motivation og læselyst begyndte at tage form.

Fagbogsserier

“Håndboldhistorier med Niklas Landin” er en del af Carlsens Læsestart, som er en fagbogsserie for begynderlæserne. Niklas Landin fortæller om, hvordan han begyndte at spille håndbold, hvordan det er at spille på landsholdet, og hvad der har været hans bedste kamp indtil nu. Historier og fakta om håndboldstjernen er læsepædagogisk bearbejdet og ledsages af flotte fotos.

Forlaget Carlsen er et godt eksempel på et forlag, der det seneste år med stor succes har lavet spændende fagbogsserier om såvel kvindelige som mandlige håndbold – og fodboldstjerner. Forlaget skriver selv i forordet til bogen om gevinsten ved faglig læsning: “En stor fordel ved faglig læsning er, at man kan finde et emne, der fanger det enkelte barns interesse. Det er især en fordel for de børn, der har svært ved at finde motivation til at læse. Derudover er tidlig faglig læsning med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster …”

Litteraturformidling og portaler

Da jeg startede Faghylden, var jeg netop skiftet fra flere års arbejde som lærer i Folkeskolen, til et nyt job i biblioteksverdenen som formidler. Jeg var, og er, dybt taknemmelig for at arbejde med litteratur, læring, vejledning og inspiration hver eneste dag.

Jeg oplevede inspirerende og motiverende litteraturformidling fra kollegaer og interessenter i bog- og biblioteksverdenen, der også gav mig selv lyst til at læse endnu mere. Alligevel så undrede det mig, at fagbøgerne var så dårligt repræsenteret i formidlingen på både hjemmesider, sociale medier, udstillinger og ved kulturelle aktiviteter. Her blev skønlitteraturen massivt formidlet og særligt til børn og unge var fantasy den sikre vej.

Det undrede mig ,at “portalen til bøgernes verden” så ofte blev repræsenteret ved en fantasybog, da jeg i mit tidligere arbejde, så ofte havde set , at netop fagbøgerne og den faglige læsning kunne åbne døre på klem til bøgernes verden – særligt for de børn og unge, hvor disse døre bestemt ikke allerede stod på klem.

Gennem fagbøger om store sportsstjerner, eller måske i første omgang bare gennem læsning af de seneste sportsnyheder, begyndte den første læseglæde at spire. Lige her blev selve meningen med at læse tydelig.

Børns læsevaner

Undersøgelsen “Børns læsevaner 2017” peger på, at børn generelt bruger mindre tid på læsning i fritiden, end de gjorde ved en tilsvarende undersøgelse i 2010. Undersøgelsen har også set nærmere på klassetrin og synet på læselyst. Læselysten falder desværre med alderen, og undersøgelsen peger på, at den største ændring sker mellem 5. og 6. klassetrin, og at det særligt er hos drengene.

Når børnene spørges til, hvad der kunne få dem til at læse mere, så peger de først og fremmest på, hvis de havde mere tid, og hvis skoledagen var kortere. Herefter angiver 46% af de adspurgte “Hvis det var emner jeg interesserede mig for” , 40% svarer “Hvis jeg syntes bedre om at læse” og 32% svarer “Hvis jeg vidste, hvad jeg skulle læse”.

En mangfoldighed af døre på klem

Vi har altså brug for emner der interesserer og motiverer. Bøger man næsten ikke kan holde sig fra. Spændende og vedkommende litteratur med ægte historier, der giver lyst til at læse.

Vi har brug for voksne, der selv er gode rollemodeller og medskabere af en kultur, hvor det er fedt at læse og sejt at vide noget.

Der er heldigvis tusindvis af døre, der kan åbne op for læsningens glæder. Tusindvis af døre man kan liste eller brage igennem for at opleve det fede ved litteratur. Alle os, der arbejder med litteraturformidling, undervisning, læring eller er forældre til børn og unge, har en fælles forpligtigelse til at udpege og åbne en mangfoldighed af døre – det er nemlig ikke så vigtigt præcis, hvilken dør eller portal man passerer, det vigtigste er, at man får lyst til at udforske det, der findes på den anden side.

Et nyt år står frisk og ubrugt for døren. Det er tid til at lægge planer. Tid til at sætte mål. Tid til at gøre op, om tiden bruges på den rigtige måde. Det synes jeg alt i alt den gør – så kom bare an 2019, jeg er klar til at åbne døre på klem 🙂

Kloge ord om bøger og læsning

 

Citater

Der er sagt og skrevet meget om læsning og litteratur.Der findes mange sjove, kloge, skæve eller finurlige citater.

Her har jeg samlet et lille udvalg til dig:

“En del bøger kan man smage på, andre sluge. Nogle få kan man tygge og fordøje.”

-Francis Bacon

 

“Litteraturen er fuldstændig unyttig; det eneste den gør, er at hjælpe os med at leve.”

-Claude Roy

 

“En selvbiografi er egentlig en gravsten i føljetonform, hvor det sidste afsnit mangler.”

-Quintin Crisp

 

“Døm aldrig et omslag på dets bog”

-Fran Leboritz

 

“Når en bog og et hoved støder sammen, og det lyder hult, er det ikke nødvendigvis bogens fejl.”

-Georg Cristoph Lichtenberg

 

“Hvor er den menneskelige natur så svag som i en boghandel?”

-Henry Ward Beecher

 

“Det er den gode læser, som gør den gode bog.”

-Ralph Waldo Emerson

 

“Hvor er det trist, at jeg skal dø, når der stadig er så meget tilbage at læse.”

-Marcelino Menendez Y Pelayo

 

“Det bedste, jeg ved, er at tage en god bog og lægge mig på divanen og få en ordentlig lur”

-Robert Storm Petersen

 

“Det som er skrevet uden besvær, læses som regel uden fornøjelse”

-Samuel Johnson

 

Sagt om bøger

Ny og gammel viden

Hvad er faglitteratur egentlig ?

Faglitteratur eller sagprosa er faktisk et relativt nyt ord, der først blev en del af det danske sprog i 1960-erne.

Ordet sagprosa har finsk ophav og blev introduceret af den finske sprogforsker Rolf Pipping i 1938.

I Finsk Tidsskrift beskrev han sagprosa som: “Den objektiva stilarten är i grunden en enda. Den innefattar varje framställning där en sak behandlas för sakensegen skull – från ett matematiskt bevis till et recept i en kokbok …Jeg föredrar benämningen ‘sakprosa’ eller ‘objektiv prosa’, för att därmed ange stilartens väsentliga syfte” (Grepstad, “Det litterære skattkammer, 1997, s. 47)

Ifølge ”Den danske ordbog” er sagprosa: “saglig, ikke opdigtet prosa” og den beslægtede betegnelse faglitteratur er: ”litteratur der giver faktuel information om et bestemt fagligt emne”.

Det er altså betegnelser for tekster, der handler om virkelige forhold.

Er det sandt?

Vi kan altså have en forventning om, at det der bliver omtalt i en faglitterær tekst er sandt – eller i hvert fald, at forfatteren i skrivende stund har været af den overbevisning.

Jeg var en tur i magasinet på biblioteket. Her står der hyldevis af faglitteratur – en stor del af det af ældre dato. Metervis af viden skrevet over årtier. Noget er stadig gældende, andet har udviklet sig og vi ved noget helt andet i dag.

 

 

Jeg faldt over bogen “Om opdragelse ” af Bertrand Russel fra 1927. Som tidligere matematiklærer må jeg konstatere, at vi heldigvis har fået ny viden siden denne bog er skrevet : “Nogle Børn holder af Matematik, men det store Flertal gør det ikke. Jeg tror ikke det udelukkende maa tilskrives de forkerte Undervisningsmetoder. Matematiske Anlæg er ligesom musikalsk Begavelse en særlig Gave, og jeg tror, den er ret sjælden, selv i sine svagere Former”.

Eller hvad med denne: “Interessen for Fysik og Kemi vil sandsynligvis ved rigtig Undervisning vise sig at være almindeligere end Interessen for Matematik, men den vil alligevel kun findes hos et Mindretal af de unge. Baade Matematikken og Naturvidenskaberne bør i de to Aar, der er tale om (fra 12 til 14), kun fortsættes saa længe til det er klart, om barnet har Anlæg for dem.”

Det er sjovt at gå på opdagelse i de gamle bøger – og heldigvis er de gamle bøger i magasinet også et vidnesbyrd om, at vi mennesker hele tiden får ny viden.