Tag-arkiv: kongerækken

Sigurd fortæller om kongerækken

Sigurd Barrett behøver næppe den store introduktion. Tv-vært, entertainer, musiker og forfatter til mere end  30 børnebøger. Senest den enormt roste “Sigurd fortæller Danmarkshistorie”, der er solgt i ikke mindre end 70000 eksemplarer.

I kølvandet på Sigurds Danmarkshistorie  kan du nu læse de utrolige historier om Danmarks konger og dronninger i bogen “Sigurd fortæller om kongerækken”.

I “Sigurd fortæller om kongerækken” kan du høre de ganske utrolige, men virkelige fortællinger om Danmarks mange konger og to regerende dronninger. Bogen starter med sagnkongen Dan, der levede i ca. år 300 og slutter med historien om Kronprins Frederik i 2017.

Du kan høre fortællingen om kirkekongen med de 19 børn, om barnekongen eller Nordens seje dame. Du kan blive klogere på kongen,der ikke kunne stave, ham, der sad fast i mudder, eller måske ham, der blev sørøver.

Fortællingerne byder både på vilde ideer, magtspil, kærlighed og farverige personligheder. Alt sammen serveret i Sigurds sædvanlige underholdende og humoristiske stil og suppleret med fine farverige illustrationer, der alle er lavet af Stine Rosenberg.

“Sigurd fortæller om kongerækken” er for både børn, forældre og bedsteforældre. Bogen egner sig til såvel højtlæsning fra ca. 5 år, som til læs selv for de lidt større børn. Der følger en mp3 med bogen, hvor Sigurd læser højt og synger sange til bogen – både nogle nye, og nogle af de kendte fra Sigurds Danmarkshistorie.

I “Sigurd fortæller om kongerækken” får du kort sagt historiefortælling med spænding, humor og finurlige detaljer for hele familien

Fakta om bogen:
Titel:Sigurd fortæller om kongerækken
Forfatter:Sigurd Barrett
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2017
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Kongerækken

Kan du din kongerække? Hvis ikke, så er der nu rigtig god hjælp at hente i “Kongerækken”, hvad enten du er til tekst eler lyd.Journalisten Anders Olling og historikeren Hans Erik Havsteen står bag den succesrige podcastserie, som du nu også kan  fonøje dig med i bogform.
Jeg fik serien anbefalet af en god kollega, og er allerede rigtig godt i gang med danmarkshistorien fortalt på humorisktisk vis gennem den danske kongerække.


Populær podcast

Måske er du allerede stødt ind i omtale af  “Kongerækken”, der kom som podcastserie i 2015 og 2016. Den har i hvert fald været yderst succesfuld, idet den for længst har passeret en million downloads. Podcastserien består af i alt 60 afsnit, som du kan lytte dig til enten på netudgaven.dk eller via iTunes.

Her kan du få historiefortælling om Luther, Fredensborg Slot, Tropekolonierne, kvinders valgret, Tycho Brahe og meget andet serveret i øregangen. Du kan komme bag om regenter som Christian X, Kong Hans, Valdemar Atterdag eller Margrethe I – det er simpelthen bare om at komme i gang.

Bogserien

Nu er serien om de danske konger og dronninger altså også klar i bogform. Det er Forlaget Lindhardt og Ringhof, der har samlet “Kongerækken” i en række bøger. Indtil videre består serien af seks titler: “Valdemar Sejr”, “Valdemar den Store og Knud 6.”, “Gorm Den Gamle, Harald Blåtand og Svend tTveskæg”, “Valdemar Atterdag”, “Margrethe 1. og Oluf 2.”, samt “Christian 4.”. Der skulle efter sigende være flere bøger på vej, og planen er, at seriens bøger udkommer tre ad gangen.

Historieformidling til din sommerferie

Anders Olling og Hans Erik Havsteen skriver selv således i “Kongerækkens” forord: “Den danske kongerække er en historisk anakronisme, der gennem tiden har forpestet danske børns skoletid med mekanisk udenadslære og hyppige rap over fingrene.Men historien om de danske regenter er også storslået drama, politiske intriger og en fortælling om det danske samfunds udvikling fra vikingetiden til i dag.”

Historieformidlere bag kongerækken lægger heller ikke skjul på, at der også er givet plads til røverhistorierne og spekulationer om menneskene bag de store historiske fortællinger.

Jeg kan varmt anbefale dig at kaste dig over “Kongerækken”. Enten som podcast i bilen de sidste dage inden ferien melder sig eller som underholdning på terrassen eller i solstolen. Som bogserie er det underholdende læsning i et overskueligt format – også for dig, der måske ikke allerede er specielt historisk interesseret. Det er menneskerne bag de danske regenter, der præsenteres og det på en fascinerende og underholdende måde.