Robotterne iblandt os

Støvsugere, plæneklippere, førerløse biler, droner …robotterne er iblandt os.Ordet robot kommer af det tjekkiske “robota”, der betyder slave eller arbejde, og blev brugt første gang af den tjekkiske forfatter Karel Oapek i et skuespil fra 1920.

 

Robotter

Søren Tranberg Hansen og Jakob Fredslund, der begge er forskere i robotteknologi, introducerer i bogen “Robotternes iblandt os”  den ikke-robotkyndig læser, som jeg selv, til robotteknologien. Målgruppen er de voksne læsere, men de ældste børn kan også sagtens læse med.

Indledningsvis får læseren, i afsnittet “Er min kaffemaskine en robot ?” , et historisk perspektiv på menneskets evige fascination af robotter. Læseren præsenteres for forskellige typer af robotter; lige fra de humanoide robotter til industrirobotter. Herefter følger afsnittet “Hvor er robotterne?”, der ser nærmere på, hvor robotterne anvendes; eksempelvis i hjemmet, i industrien eller til service.

I bogens næste to afsnit dykker bogen lidt dybere ned i robotternes indhold og funktioner ved at se nærmere på “Hvordan bygger man en robot?” og “Hvordan tænker en robot?”.

Bogens sidste to afsnit beskæftiger sig med fremtidsperspektivet, og ser nærmere på “Den nye generation af robotter”, samt “Robotterne kommer – på godt og ondt”.

Alt i alt er det en rigtig fin introduktion til et spændende felt i enorm udvikling. Et svært stof gøres interessant og forståeligt, og bogen giver læseren en god forståelse for den store bredde i robotteknologien.

Fakta om bogen:
Titel: Robotterne iblandt os
Forfatter: Søren Tranberg Hansen og Jakob Fredslund
Forlag: Turbine
Udgivelsesår: 2015
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen