Kategoriarkiv: Uncategorized

Meget gode liv

I 2008 holdt J.K. Rowling årets dimissionstale på Harvard University. “Meget gode liv” er en inspirerende gengivelse af, hvad hun sagde til afgangseleverne.

J.K. Rowling behøver næppe den store præsentation. Prisvindende og succesrig forfatter til Haryy Potter bøgerne, der er elsket og læst verden over. Bøger, der er solgt i ikke mindre end 500 millioner eksemplarer, filmatiseret og oversat til 80 forskellige sprog.

Rowling er desuden engageret i en række velgørende organisationer, og har skrevet flere bøger afledt af Harry Potter universet, eksempelvis “Barden Beedles eventyr”, til støtte for velgørenhed.

“Meget gode liv” bærer undertitlen “Fordelene ved at fejle og fantasiens store betydning”, hvilket også er de to emner, som dimissionstalen kredser om.

Fordelene ved at fejle

Med afsæt i egne erfaringer taler Rowling i talens første del om fordelene ved at fejle. Modet til at begå fejl er nemlig, i følge Rowling, lige så vigtigt for et godt liv, som ethvert normalt mål for succes.

Rowling fortæller levende om egne oplevelser fra studieårene, hvor hendes største frygt var at fejle. Om årene efter egen dimission med et forlist ægteskab, arbejdsløshed og fattigdom, hvor hun følte sig som en stor fiasko, men også hvor hun fik skrællet alt det ikke-essentielle væk. Herefter kunne hun med fokuseret energi og beslutsomhed gå igang med at færdiggøre det eneste arbjede, der virkelig betød noget for hende, nemlig at skrive historier: “Hvis jeg nu var lykkedes med noget som helst andet, så havde jeg måske aldrig formået at mønstre den beslutsomhed, der skulle til for at lykkes på det eneste område, hvor jeg vidste, at jeg virkelig hørte til… dermed blev den bund jeg havde været helt nede at skrabe, til det solide fundament, hvorpå jeg genopbyggede mit liv.”

Fantasiens store betydning

Fantasiens store betydning er dimissionstalens andet tema. Rowling definerer fantasi således: “Fantasi er ikke bare den unikke menneskelige evne til at forestille sig det, som ikke er, og dermed kilden til al opfindelse og innovation; i sin formentlig mest transformative og inspirerende kapacitet er fantasien den kraft, der gør os i stand til at føle empati med mennesker, hvis erfaringer vi aldrig har delt”.

At leve sig ind i andre menneskers liv og situation. At sætte sig i en andens sted, især en mindre privilegeret anden end én selv. At føle empati. Det er, ifølge Rowling, en unik menneskelig kvalitet, som vi for enhver pris skal værne om: “Vi behøver ikke magi for at ændre verden; vi bærer allerede al den kraft, vi har brug for, inden i os selv: Vi har magten til at forestille os noget bedre.”

En smuk fortælling

Rowling kan noget ganske særligt med ord, og “Meget gode liv” er både en smuk fortælling, og en enormt inspirerende og tankevækkende tale. Omend formatet er lille og den er hurtigt læst, så er bogen her fyldt til randen med inspiration til enhver,der er optaget af, hvad et godt liv er.

“Meget gode liv” er livskloge ord og et hav er sproglige perler, derfor må anbefalingen her naturligvis også slutte med et citat fra talen:

“Livet er svært og kompliceret, og uden for nogens totale kontrol, og hvis man udviser ydmyghed nok til at anerkende dette, vil man bedre være i stand til at overleve dets mange ubehagelige overraskelser.”

Velkommen 2019

Et nyt år står frisk og ubrugt for døren. Det er tid til at lægge planer. Tid til at sætte mål. Tid til at gøre op, om tiden bruges på den rigtige måde.

I lighed med tidligere år, så giver årsskiftet anledning til overvejelser om Faghylden. Giver det mening for mig at skrive – og for andre at læse? Giver det god energi? Gør det mig glad? Og er jeg stadig motiveret for at bruge en masse fritid på læsning, skrivning og hjemmeside-nørderi.

Da jeg så i dag tog billedet her af min søns nyeste målmandstrøje og bogen “Håndboldhistorier med Niklas Landin”, så kom jeg i tanke om, hvorfor det hele egentlig startede. I tankerne var jeg en tur tilbage til august 2015, hvor jeg købte domænenavnet Faghylden.dk, og de første tanker om fagbøger, læseglæde, litteraturformidling, inspiration, motivation og læselyst begyndte at tage form.

Fagbogsserier

“Håndboldhistorier med Niklas Landin” er en del af Carlsens Læsestart, som er en fagbogsserie for begynderlæserne. Niklas Landin fortæller om, hvordan han begyndte at spille håndbold, hvordan det er at spille på landsholdet, og hvad der har været hans bedste kamp indtil nu. Historier og fakta om håndboldstjernen er læsepædagogisk bearbejdet og ledsages af flotte fotos.

Forlaget Carlsen er et godt eksempel på et forlag, der det seneste år med stor succes har lavet spændende fagbogsserier om såvel kvindelige som mandlige håndbold – og fodboldstjerner. Forlaget skriver selv i forordet til bogen om gevinsten ved faglig læsning: “En stor fordel ved faglig læsning er, at man kan finde et emne, der fanger det enkelte barns interesse. Det er især en fordel for de børn, der har svært ved at finde motivation til at læse. Derudover er tidlig faglig læsning med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster …”

Litteraturformidling og portaler

Da jeg startede Faghylden, var jeg netop skiftet fra flere års arbejde som lærer i Folkeskolen, til et nyt job i biblioteksverdenen som formidler. Jeg var, og er, dybt taknemmelig for at arbejde med litteratur, læring, vejledning og inspiration hver eneste dag.

Jeg oplevede inspirerende og motiverende litteraturformidling fra kollegaer og interessenter i bog- og biblioteksverdenen, der også gav mig selv lyst til at læse endnu mere. Alligevel så undrede det mig, at fagbøgerne var så dårligt repræsenteret i formidlingen på både hjemmesider, sociale medier, udstillinger og ved kulturelle aktiviteter. Her blev skønlitteraturen massivt formidlet og særligt til børn og unge var fantasy den sikre vej.

Det undrede mig ,at “portalen til bøgernes verden” så ofte blev repræsenteret ved en fantasybog, da jeg i mit tidligere arbejde, så ofte havde set , at netop fagbøgerne og den faglige læsning kunne åbne døre på klem til bøgernes verden – særligt for de børn og unge, hvor disse døre bestemt ikke allerede stod på klem.

Gennem fagbøger om store sportsstjerner, eller måske i første omgang bare gennem læsning af de seneste sportsnyheder, begyndte den første læseglæde at spire. Lige her blev selve meningen med at læse tydelig.

Børns læsevaner

Undersøgelsen “Børns læsevaner 2017” peger på, at børn generelt bruger mindre tid på læsning i fritiden, end de gjorde ved en tilsvarende undersøgelse i 2010. Undersøgelsen har også set nærmere på klassetrin og synet på læselyst. Læselysten falder desværre med alderen, og undersøgelsen peger på, at den største ændring sker mellem 5. og 6. klassetrin, og at det særligt er hos drengene.

Når børnene spørges til, hvad der kunne få dem til at læse mere, så peger de først og fremmest på, hvis de havde mere tid, og hvis skoledagen var kortere. Herefter angiver 46% af de adspurgte “Hvis det var emner jeg interesserede mig for” , 40% svarer “Hvis jeg syntes bedre om at læse” og 32% svarer “Hvis jeg vidste, hvad jeg skulle læse”.

En mangfoldighed af døre på klem

Vi har altså brug for emner der interesserer og motiverer. Bøger man næsten ikke kan holde sig fra. Spændende og vedkommende litteratur med ægte historier, der giver lyst til at læse.

Vi har brug for voksne, der selv er gode rollemodeller og medskabere af en kultur, hvor det er fedt at læse og sejt at vide noget.

Der er heldigvis tusindvis af døre, der kan åbne op for læsningens glæder. Tusindvis af døre man kan liste eller brage igennem for at opleve det fede ved litteratur. Alle os, der arbejder med litteraturformidling, undervisning, læring eller er forældre til børn og unge, har en fælles forpligtigelse til at udpege og åbne en mangfoldighed af døre – det er nemlig ikke så vigtigt præcis, hvilken dør eller portal man passerer, det vigtigste er, at man får lyst til at udforske det, der findes på den anden side.

Et nyt år står frisk og ubrugt for døren. Det er tid til at lægge planer. Tid til at sætte mål. Tid til at gøre op, om tiden bruges på den rigtige måde. Det synes jeg alt i alt den gør – så kom bare an 2019, jeg er klar til at åbne døre på klem 🙂

Den karismatiske underviser

Underviser du ? Holder oplæg og foredrag? – og reflekterer du nogle gange over om du ramte plet ? Om deltagerne kunne tilegne sig den viden, du havde på hjerte? I så fald, finder du i bogen her – “Den karismatiske underviser – 10 konkrete værkstøjer” – teorier og øvelser, der kan hjælpe dig på vej med at udvikle dig som underviser.

Bogen er skrevet af Svend Erik Schmidt, der har en baggrund som både lærer og leder, og er uddannet i læringsstile og nonverbal kommunikation. Måske kender du ham også som manden bag “Plan B”, “Skolen – verdensklasse på 100 dage” eller Løkkefondens Drengeakademi.

Bogen indledes med et introduktions-kapitel, der giver læseren et overblik over bogens teoretiske grundlag. Her slår forfatteren fast, at der særligt er fire faktorer, som er afgørende for, om man som underviser brænder igennem med sit budskab. Det handler om, om du er fagligt kompetent, om du er tydelig i din kommunikation, om du formår at “time” din undervisning og om du har deltagernes tilladelse og accept til at levere dit budskab.

Herefter følger fire kapitler. I bogens første kapitel præsenteres læseren for seks typiske faldgruber personificeret i standupperen, drøvtyggeren, duracelkaninen, slapsvansen, mavepinen og malkepigen. Rollerne beskrives sammen med deres virkning på eleverne, og som læser vil du helt sikkert kunne smile med. Af dig selv og ganske sikkert også af nogle af de undervisere du har mødt på din vej.

Herefter sætter kapitel 2 fokus på, at du selv bliver opmærksom på dine faldgruber. Dette gøres gennem konkrete øvelser, der kan gennemføres sammen med nogle kollegaer. Faldgruberne er ikke at betragte som fejl, men derimod fælder, man som underviser kan havne i. Ting som man uhensigtsmæssigt gør igen og igen.

Bogens tredje kapitel byder på  en introduktion til kommunikationens to grundlæggende hjørnesten, nemlig troværdig kommunikation og imødekommende kommunikation. Herefter præsenteres læseren for 10 konkrete værktøjer med øvelser. Værktøjerne er eksempelvis punktkommunikation, lokalitet, kropspositur eller gestikulation.

I fjerde kapitel får læseren ideer til, hvordan værktøjerne kan komme i spil i egen undervisning, og nogle skemaer, hvor egne opmærksomhedspunkter kan udvælges. Værktøjerne kan man enten arbejde med alene eller sammen med kollegaer. Ideer til videre refleksion finder læseren som afslutning i bogen.

“Den karismatiske underviser – 10 konkrete værktøjer” er dejlig konkret og praksisnær. Tag fat i konkrete udfordringer om at skabe tryghed i din undervisning, eller at motivere og være mere tydelig. Tag fat i redskaber, der gør dig i stand til at få deltagernes positive opmærksomhed. Kort sagt så lægger bogen op til at arbejde med dig selv, så du brænder mere igennem som underviser. Bogen og dens øvelser er relevant, hvad enten du arbejder med undervisning i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller med undervisning af voksne.

På bogens bagsidetekst står der meget rammende således: “Du bliver ikke karismatisk “over natten”, kun igennem øvelser og refleksioner udvikler du dig som underviser…”

Fakta om bogen:
Titel: Den karismatiske underviser
Forfatter: Svend Erik Schmidt
Forlag:Skolernes hus
Udgivelsesår: 2017
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen