Kategoriarkiv: Samfund og historie

Her finder du gode fagbøger om samfund og historie.

Ét liv, én tid, ét menneske

En skøn vinterferie lakker mod enden. Feriedagene har her i huset stået på ren afslapning. Gåture i solskin med forårsfornemmelser, puslespil i de sene aftentimer, små køreture med museumsbesøg, teater og shopping, og så naturligvis tid til at læse. Læsetiden har jeg i denne vinterferie med stor fornøjelse brugt i selskab med Morten Albæks “Ét liv, én tid, ét menneske”.

Bogens tredeling

Morten Albæk er kendt som både leder, filosof, forfatter og foredragsholder.Hans ærinde med “Ét liv, én tid, ét menneske” er, ligesom bogens titel, tredelt.

Bogens første ærinde er, at fastslå, at intet er vigtigere, end at vi hver især lever meningsfulde liv. Med udgangspunkt i sin egen fars død og begravelse reflekterer Morten Albæk over forskellen på tilfredshed, lykke og mening: “Siden den sommerdag for mere end ti år siden har jeg ikke kunnet lægge den tanke fra mig, at vi kulturelt, dannelsesmæssigt og pædagogisk er faret godt og grundigt vild i forskellen på tilfredshed, lykke eller mening…”.

Bogens andet ærinde er et opgør med begrebet work-life balance, og en insisteren på, at vi ikke kan leve et adskilt arbejds-, familie- og fritidsliv, men derimod alle lever ét stort og komplekst liv. Ifølge Morten Albæk er work-life balance et yderst farligt begreb, da det antyder, at livet kan spaltes , og som konsekvens heraf også, at vi selv kan spaltes: “…vi lever i én tid, i ét liv, som ét menneske. Livet handler ikke om at balancere sine roller eller identiteter. Det handler først og fremmest om at finde mening i det ene forgængelige liv, vi lever, og sikre, at den tid og det liv, der foregår, er et, vi ser tilbage på med mindst myulig fortrydelse.”

Bogens sidste og tredje ærinde tager sit udgangspunkt i paradokset mellem, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag, samtidig er så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress angst og depression: “Vi lever alle med det paradoks, at velstand ikke længere kan oversættes til eksistentielt velvære”.

Med afsæt i bogens tre ærinder præsenteres læseren for kapitler om “Sevrespektens stige”, “Umenneskelig ledelse”, “Professionel intimitet og den platoniske kærlighed”, “Meningsfuld ledelse”, “Humanistisk kapitalisme” og “Loyalitet og mytteri”.

Inspiration og reflektion

Der er meget inspiration at hente i “Ét liv, én tid, ét menneske”. Både for den, der arbejder med ledelse og motivation af andre, men også for enhver anden, der ønsker at gå til kamp mod meningsløshed.

Jeg er ikke nødvendigvis enig i alle bogens pointer, men læsningen af “Ét liv, én tid, ét menneske” har helt klart sat gang i en masse gode refleksioner. At leve sit liv, så man, når den tid kommer, kan se tilbage på et liv, der hang sammen som ét liv, der blev levet af ét menneske, der spildte så lidt som muligt af det. Det er i hvert fald en fantastisk pointe at tage med sig.

Jeg glæder mig allerede nu til starten af april, hvor jeg sammen med min bogklub skal høre Morten Albæk holde foredrag om “Ét liv, én tid, ét menneske”. Efter læsning af bogen er forventningerne store.

En skøn vinterferie går som sagt på hæld – måske skal jeg bruge den sidste feriedag i morgen på at sikre mig at gåture, oplevelser, puslespil og læsning gav mening for lige netop mig.

Læs også om https://faghylden.dk/det-gennemsnitlige-menneske/ af samme forfatter her på Faghylden.

Fakta om bogen:
Titel: "Ét liv, én tid, ét menneske"
Forfatter: Morten Albæk
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Det, du ikke forstår, gør dig klogere

“Der findes to slags mennesker:

Dem, der er optaget af det, de ved, og dem, der er optaget af det, de ikke ved.

De sidste er de mest interessante, for de er på vej frem.”

Peter Bastian.

Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev behøver næppe nogen større præsentation. De tre skarpe iagttagere og debattører, der står bag udgivelser som “Stå fast”, “Mærk verden” eller “Tænk vildt”, har nu sammen udgivet en samtalebog med titlen: “Det, du ikke forstår, gør dig klogere”. Frederik Lindhardt leder dem i bogen gennem en dynamisk samtale om, hvad det vil sige at være menneske i vores tidsalder.

Samtale om samtalen

“Det, du ikke forstår, gør dig klogere” indledes med en prolog, hvor Brinkmann, Nørretranders og Willerslev så at sige samtaler om samtalen. De har allerede været samlet over to dage for at lave samtalebogen, og ser nu tilbage på ordene, der faldt.

Samtalen om samtalen tager udgangspunkt i to sten, som Tor Nørretranders har medbragt, og forholder sig til perspektiver og tilgange til at samtale om en given sten eller et givent emne. Hvilke samtaler vil være interessante for læseren at læse om? – og hvordan sikrer de, at de faktisk kommer frem til at snakke om stenen eller emnet , og ikke blot taler om teorier og tilgange?

Allerede på knap 6 siders prolog står det klart , at samtalen foregår mellem tre meget forskellige iagttagere. Netop denne forskellighed gør, at man som læser hele tiden har lyst til at læse videre, og så at sige blive klogere på det man ikke forstår.

Overgangen til en ny tidsalder

Samtalerne i “Det, du ikke forstår, gør dig klogere” kommer vidt omkring. Grundantagelsen er, at vi er på vej ind i en ny tidsalder. Vi befinder os i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer. Fra hvert sit udgangspunkt forsøger Brinkmann, Nørretranders og Willerslev gennem samtalerne, at bliver klogere på denne overgang, og at komme nærmere, hvad det vil sige at være menneske i en ny tidsalder.

Samtalen leder dem forbi mennesket som løber, universiteter med fordybelse og højt til loftet, friheden og anderledesheden, fake news og Trump, demokrati og politikere, arbejdsliv , menneskeliv, teknologi, død og meget andet.

Samtalen er uforudsigelig. Til tider en anelse rodet og uden en rød tråd, men i kraft at deltagernes forskelligheder og personligheder, så får man som læser lyst til at læse videre, dels for at prøve at blive klogere på deres perspektiver, og dels for at se, hvilken vej samtalen mon drejer.

Frederik LIndhardt siger meget rammende i bogens epilog: “…samtalen – som form- har det med at finde sin egen vej, som kan være svær at kortlægge forud. I stedet skal vi skabe et eller flere kort efterfølgende. Lidt skarpt sagt er tanken altid et skridt bagud, når man taler, mens den er et skridt foran, når man skriver.”

Sætternissen på spil

Det eksemplar af “Det du ikke forstår, gør dig klogere”, som jeg læste i, havde jeg lånt med hjem fra biblioteket. Da jeg kom til bogens epilog, hvor deltagerne samtaler om, hvor samtalen endte, og om samtalen som erkendelsesform, så stopper bogen pludselig.

Jeg måtte tilbage på biblioteket, for at finde et andet eksemplar, og konstaterede, at det blot var sætternissen, der havde været på spil i det eksemplar jeg læste i. Jeg har endnu ikke fået læst de sidste sider, så for mig blev det samtalen, der aldrig endte helt, og det gør faktisk ikke noget – måske er det i virkeligheden de bedste samtaler?

Fakta om bogen:
Titel: Det, du ikke forstår, gør dig klogere
Forfatter: Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev
Forlag: People's Press
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Sædelighedsfejden

Det er fredag d. 28. oktober. Året er 1885. Kirkens minister Jacob Scavenius ses en aften lidt i ni dreje om hjørnet i Knabrostræde i København. Knabrostræde var en af Københavns berygtede gader, hvor datidens prostituerede kvinder måtte bo og arbejde. Da han ses forsvinde ind i nummer 24 og bagefter observeres som en skygge bag nedrullede gardiner i lejligheden på 1. sal, da lægges kimen til det, der i dag omtales som Sædelighedsfejden.

Hændelsen her er udgangspunktet for bogen “Sædelighedsfejden” af museumsinspektør Cecilie Bønnelycke. Bogen er nummer 14 i serien “100 danmarkshistorier”, der er 100 bøger på 100 sider med 100 forskere, der formidler vedkommende danmarkshistorie serveret i små overkommelige bidder. Bogen udkommer netop i dag, men Aarhus Universitetsforlag har været venlige at sende mig et anmeldereksemplar.

Kirkens minister på bordel

En kirkeminister på  bordel var ganske skandaløst. Indtil sagen her rullede, så var debatten om seksualmoralen nemlig begrænset til at omhandle det moralsk og juridisk forkerte i prostitutionslovgivningen. Emner som køn, sex og seksualitet var yderst omtålelige.

Den konkrete sag om kirkeministeren startede en årelang diskussion, Sædelighedsfejden, hvor der for første gang blev sat spørgsmålstegn ved seksualmoralen, og de vidt forskellige morallove, der gjaldt for mænd og kvinder på det seksuelle område. Moralske debatter om sex, skilsmisse, ægteskab og ligestilling kom for første gang på dagsordenen.

Fra Det Moderne Gennembrud til i dag

“Sædelighedsfejden” bevæger sig fra Det Moderne Gennembruds første offentlige diskussioner om seksualmoralen op gennem de sidste godt 100 års debatter, og beskriver krigen om kønsmoralen.

Læseren klædes på med brede historiske aspekter af ligestillingskampen, og bliver langt klogere på, hvordan vi i dag, når der diskuteres hævnporno eller MeToo, helt klart står på skuldrene af Sædelighedsfejden sidst i 1800-tallet.

Varm anbefaling

Jeg har tidligere skrevet om udgivelser fra serien 100 danmarkshistorier, og med fare for at gentage mig selv, så er jeg altså virkelig stor fan af konceptet.

Jeg kan godt afsløre, at jeg nok næppe ellers ville have læst en historisk fagbog om netop sædelighedfejden, men formidlingen i formatet her er igen dejlig overskuelig, vidende og serveret med en god portion humoristisk charme.

Fakta om bogen:
Titel: Sædelighedsfejden
Forfatter:Cecilie Bønnelycke
Forlag:Aarhus Universitets Forlag
Udgivelsesår:2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen