Kategoriarkiv: Samfund og historie

Her finder du gode fagbøger om samfund og historie.

Rigets runer

Noget af det sjoveste ved at have Faghylden er, at jeg får læst vidt forskellige fagbøger for både børn og voksne. Ofte titler, som jeg ganske sikkert aldrig ville have læst ellers.

I sidste weekend startede jeg ud på bogen “Rigets runer” af Lisbeth M. Imer. “Rigets runer” er det nyeste skud på stammen i serien 100 danmarkshistorier. En serie, hvor 100 danske forskere i 100 bøger på 100 sider tager fortiden under kærlig behandling.

Da jeg sad på terrassen en lørdag eftermiddag med en kop nylavet kaffe og læste om Kong Haralds kumler, runernes oprindelse og middelalderens skriftkultur, slog det mig, at det var en anelse nørdet.

Det havde jeg helt sikkert ikke gjort, hvis ikke jeg havde Faghylden, men det kan varmt anbefales at snuse til små bidder af Danmarks historie. Formatet 100 danmarkshistorier er letlæst og overskueligt. Hvem ved ? – måske finder du også en historisk nysgerrighed, du ikke anede eksisterede.

Danmarks dåbsattest og meget mere

Vidste du, at motivet fra Harald Blåtands runesten findes på indersiden af alle danske pas? Eller at teknologien Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand, og at Bluetooth- logoet er en såkaldt binderune? Eller at verdens ældste runeindskrift står på en lille kam af tak fundet på Fyn og dateret til midten af 100-tallet?

I “Rigets runer” tager Lisbeth M. Imer, der er seniorforsker og runolog ved nationalmuseet, læseren med på en 2000 år lang rejse. En rejse,hvor de gamle skrifttegn har været en del af den europæiske historie.

De fleste tænker nok primært på den tonstunge Jellinge-sten, når de hører ordet runer, men i “Rigets runer” præsenteres læseren for meget mere end det.

Fra jernalderen til i dag

“Rigets runer” indledes med en beskrivelse af den største runesten, Harald Blåtands ti tons tunge Jelling-sten. Vi hører om, hvordan den skilte sig ud fra datidens runesten, hvordan den blev udformet og hvad tekstens budskab var.

Herefter kommer læseren med tilbage til jernalderen. De ældste runeindskrifter og runernes oprindelse beskrives. Det følgende kapitel hopper frem til vikingetidens runer, berømte runesten og spor som vikingerne efterlod sig overalt på rejser og togter. Derefter følger et kapitel om middelalderens skriftkultur, hvor runerne stadig blev brugt i store dele af samfundet, såmænd også til poesi, sjofle indskrifter og sladder.

“Rigets runer” afsluttes med et afsnit om runernes renæssance og hvordan runerne fortsat bruges flittigt i dag.

Jeg kan anbefale dig en 2000 år lang rejse med runerne. Bliv klogere på de gamle skrifttegns kulturhistoriske arv, og lær mere om , hvordan runerne blev brugt både dengang og nu.

Fakta om bogen:
Titel: Rigets runer
Forfatter: Lisbeth M. Imer
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

100 danmarkshistorier

Kender du 100 danmarkshistorier? Hvis ikke, så skynd dig at læse med her.

100 danmarkshistorier er et stort anlagt og flerstrenget historieprojekt støttet af A. P. Møller Fonden. Projektet består af en bogserie fra Aarhus Universitetsforlag, et quiz- og strategispil udviklet af spilfirmaet MegaNørd, sitet damarkshistorien.dk, der formidler film og artikler målrettet ungdomsuddannelserne, samt historieLab.dk, der udvikler et digtalt univers til grundskolen. Dertil kommer arrangementer og foredrag på Folkeuniversitetet i Aarhus og Det Kgl. Bibliotek, samt artikler og kronikker i flere medier.

Bogserien

Bogserien, 100 danmarkshistorier, kommer til at bestå af 100 bøger på 100 sider. Bøgerne udgives en gang om måneden i de kommende 8 år, og bogbidderne serveres af forskellige forskere, som på hvert deres felt formidler vigtige danske historiske tematikker og begivenheder.

Seriens første 10 udgivelser stiller skarpt på så forskellige emner som Grundloven, Gudhjemtid eller Fri Porno. Du kan selv læse mere om nuværende og kommende titler, og de forskellige formater, de udkommer i, her: 100 danmarkshistorier

Struensee og Beatles

Jeg har været så heldig, at forlaget har sendt mig to titler fra serien , nemlig “Beatlemania” og “Struensee”.

Bogen om Struensee havde jeg netop selv reserveret på biblioteket. Fortællingen om landsforrædderen, kabinetministeren, lægen, diktatoren, elskeren og politikeren. En virkelig interessant personlighed med mange facetter, der i den grad har sat sit aftryk på såvel dansk historieskrivning , som fiktion.

Ulrik Langen, der er professor i historie ved Københavns Universitet, tegner i “Struensee” et nuanceret billede af Johann Friedrich Struensee fra han fødes i Halle i 1737, og til han halshugges i 1772. Ifølge Langen er Struensee blevet en myte, der er “trådt ind i en sfære, der er løsrevet fra alle forpligtelser i forhold til historiske kendsgerninger og autencitet”.

Jeg er fan af det lille letlæste format, der alligevel når hele vejen omkring og formidler nuanceret og spændende dansk historie med kvalitet.

Den anden bog om “Beatlemania” er skrevet af Rasmus Rosenørn, der er museumsinspektør på Ragnarock, og formidler historien om verdens mest berømte band, “The Beatles”. Jeg har endnu ikke fået den læst, men jeg er sikker på, at formatet lige passer sig til at komme i feriekufferten, med mig et smut til Spanien.

Advarsel

Inden du læser videre, så må jeg simpelthen bringe en advarsel, da din tid sommeren over netop nu er i overhængende fare. Som jeg skrev tidligere, så er en del af det samlede projekt, også et spil, Dyst!, der er udviklet af spilfirmaet MegaNørd.

Hent ikke Dyst! på din mobiltelefon – medmindre du selvfølgelig, ligesom jeg, er stor fan af quizspil med indbygget strategiske elementer, hvor du kan dyste mod andre, såvel kendte som ukendte.God sommer – men kom ikke og sig, at jeg ikke advarede dig 😉

 

Det kan ikke ske i Danmark

I efteråret 1943 flygtede mere end 7000 jøder fra Danmark til Sverige. Faktisk er den danske historie om de mange jøder, der nåede i sikkerhed, ganske unik.

Idag , 75 år senere, er der stadig mennesker på flugt. For få år siden oplevede vi også i Danmark flygtninge, der kom vandrende ad de europæiske motorveje. Derfor er fortællinger om mennesker, der rækker hånden frem og hjælper mennesker på flugt, desværre fortsat yderst relevant. Sådan en fortælling er “Det kan ikke ske i Danmark” af Herbert Pundik.

Markering af 75-året for jødernes flugt 

Herberts Pundik er journalist og var gennem en årrække chefredaktør på Politiken. Bogen “Det kan ikke ske i Danmark” udkom første gang i 1993, som en markering af 50 -året for de danske jøders flugt til Sverige.

Bogen er nu, i forbindelse med 75-året for de dramatiske begivenheder, udkommet i en revideret og udvidet udgave med forord af Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

“Det kan ikke ske i Danmark” er både en personlig fortælling og en beskrivelse af den historiske ramme og sammenhæng for de danske jøders skæbne.

Historiefortælling og øjenvidneberetninger

Bogen indledes med en introduktion til jøder i Danmark og generelt til antisemitismen. Desuden præsenteres Holocaust og den danske Samarbejdspolitik under 2. verdenskrig, der som bekendt havde sit sammenbrud d. 29. august 1943. Hermed er sammenhængen og den historiske rammesætning på plads for Pundiks personlige familiefortælling.

“Flugtmotivet kom til at spille en vigtig rolle i min barndom”, således skriver Pundik i kapitlet om en barndom, der i følge ham var præget af drøm og virkelighed. En barndom i 1930-ernes Danmark i et hjem, hvor der altid var folk, som var på vej et eller andet sted hen. Folk, der var på flugt.

Herefter følger personlige fortællinger og øjenvidneberetninger fra efteråret 1943. Vi hører om Herbert Pundik selv, der som 16- årig, advares af skolens rektor om at skynde sig hjem inden tyskerne kommer. Vi hører om kammeraten Robert Pedersens tur fra hus til hus i kvarteret for at advare jøderne og hjælpe dem under jorden, eller Hermann Waldmanns oplevelser som sabotør og koncentrationslejrfange.

Forskellige menneskeskæbner, som stikkerpigen fra Gilleleje, den 5-årige fange Birgit eller den dagbogsskrivende Salomon, der endte i Theresienstadt, danner en mosaik af personlige fortællinger, der tilsammen beskriver en forfærdelig periode i dansk historie, men også en periode, hvor mange helt almindelige mennesker hjalp og gjorde en forskel.

Primærkilder til dansk historie

Er du til personlig historiefortælling, så er bogen her sikkert noget for dig. Den er fyldt med interessante primærkilder til en spændende periode i dansk historie.

Jeg blev klogere af bogens indledende kapitler, der satte de historiske begivenheder ind i en større sammenhæng for mig, og så gjorde fortællingerne så nær på, hvor det virkelig skete, et stort indtryk på mig. Næste gang jeg har en studerende, jeg skal vejlede på biblioteket, som skriver om den danske samarbejdspolitik, så vil jeg helt klart anbefale bogen her som kildemateriale.

Fakta om bogen:
Titel:Det kan ikke ske i Danmark
Forfatter: Herbert Pundik
Forlag:Filo
Udgivelsesår:2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen