Kategoriarkiv: Læring og pædagogik

Her finder du gode fagbøger om læring og pædagogik.

Det gode skoleliv

Hvordan skabes der positive læringsspiraler i Folkeskolen?  – og hvordan fremmes lysten til læring, særligt hos de børn, der normalt ikke trives i skolen? Det har man undersøgt i  et fireårigt projekt i regi af Experimentarium, kaldet “Spiralprojektet”.

Gennem “Spiralprojektet” har 350 elever, 35 lærere og pædagoger og 5 skoleledere, afprøvet nye veje i undervisningen og undersøgt, hvilke strukturer og hvilket indhold, der øger børns udbytte og lyst til at lære.

Bogen, “Det gode skoleliv”, er skrevet på baggrund af Spiralprojektets erfaringer, og giver læseren konkrete og praktiske anbefalinger til indsatser , metoder og værktøjer. Bogen er skrevet af de fire skoleforskere, der står bag projektet, nemlig Clarissa Corneliussen, Morten Kisendal Fabricius, Louise Klinge og Per Krull. Den er udgivet på Aarhus Universitetsforlag, der har været så venlige at sende mig et eksemplar.

Skolen skal være for alle

Men vi har da en Folkeskole for alle, har vi ikke? Faktisk er der alt for mange børn, der ikke trives i Folkeskolens nuværende rammer.  I en national trivselsmåling fra 2017 svarer under halvdelen af de adspurgte elever på mellemtrinnet eksempelvis , at undervisningen giver dem lyst til at lære mere.

Alt for mange børn deltager ikke i læringsfællesskabet og får ikke en ungdomsuddannelse. Samtidig er det kendt at Folkeskolens fagpersoners arbejdsvilkår er udfordrede, så måske er der brug for at tænke helt anderledes?

Indre motivation og øget trivsel

Omdrejningspunktet for anbefalingerne i “Det gode skoleliv” er arbejdet med indre motivation og øget trivsel. Eleverne skal simpelthen have lyst til at være en del af læringsfællesskabet og det får de, ifølge bogen her, blandt andet:

  • Når det abstrakte gøres konkret
  • Når de kan se meningen i fagligheden
  • Når de bliver aktivt medbestemmende
  • Når de skal bevæge sig og tale sammen
  • Når de skal bruge praktisk-musiske elementer i boglige fag
  • Når klasseværelsets fokus ikke er tavlen
  • Når strukturen er projektbaseret og aldersintegreret
  • Når lektierne er væk

Bogen kommer omkring mange aspekter af det gode skoleliv, og forholder sig såvel til miljø og rammer, som mening, samhørighed, relationer og selvbestemmelse. Kort og godt slår bogen fast at nøglen til læringslyst går gennem medbestemmelse og en aktiv sanse- og oplevelsesorienteret undervisning.

Børnenes stemme

“Man sidder på sin røv, hører efter, hvad læreren siger, og skriver noter. Jeg tror ikke, der er nogen i vores klasse, der kommer til at sidde på kontor. Og det er det, læreren træner os til – at sidde på kontor”.

Ovenstående citat er et elevcitat hentet fra bogen, hvor børnene har fået en tydelig stemme. Teksten er nemlig løbende suppleret af citater fra de deltagende børn i projektet. Det giver en god dimension til tekstens pointer og forankrer den for læseren i det virkelige levede liv.

Morgendagens skole

Arbejder du med børn og skole ? Er du lærer, pædagog eller leder? Så er jeg sikker på, at du vil finde “Det gode skoleliv” virkelig interessant. Den er praksisnær og giver konkrete anvisninger til indsatser, der med fordel kan navigeres efter, når vi ønsker at indrette en skole for alle børn.

Bogen slutter med en vision for morgendagens skole og nogle konkrete anbefalinger til rammer og struktur, undervisningsmetoder og indhold, læreruddannelsen og lærerjobbet. Beskrivelsen af morgendagens skole lyder for mig at se, som en fantastisk skole at være barn i. Et sted, hvor man får medbestemmelse, er aktiv og virkelig får lyst til at lære.

Fakta om bogen:
Titel: Det gode skoleliv
Forfatter: Clarissa Corneliussen
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Samspil mellem skole og hjem

Forældreintra, læseregistreringer, legegrupper, ugeplaner. Moderne skoleforældre forventes at involvere sig og tage ansvar. Det er bare ikke alle forældre, der kan. Maria Ørskov Akselvoll stiller i bogen “Samspil mellem skole og hjem” skarpt på tidens krav til forældrene om tid, overskud og kompetencer.

Pædagogisk rækkevidde

“Samspil mellem skole og hjem” er det seneste skud på stammen i serien “Pædagogisk rækkevidde” fra Aarhus Universitetsforlag. En serie, hvor førende pædagogiske forskere formidler viden og inspiration til praksisnær pædagogisk udvikling.

Forfatteren Maria Ørskov Akselvoll er sociolog og ph.d i forældreinvolvering, og i bogen her ser hun nærmere på samspillet mellem skole og hjem set fra et forældreperspektiv .Læseren præsenteres bogen igennem for de forældre hun har mødt og talt med gennem sin forskning. Læseren møder dem i form af fire konstruerede forældretyper, der repræsenterer forskellige sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrunde.

Det nye skole-hjem samarbejde

Det er ikke noget nyt, at skole og hjem skal samarbejde. Det har vi en lovfæstet tradition for i Danmark. Det nye er, i følge Maria Ørskov Akselvoll, at informationsmængden og kommunikationen accelererer.

Det gør moderne forældre mere informerede om deres børns skolegang end nogensinde før, men det stiller også nye og større krav til både forældrene og skolen: “I jagten på det gode skole-hjem-samarbejde kan det indimellem virke, som om øget samarbejde og forældreinvolvering bliver målet i sig selv …Men det er vigtigt at vi stopper op og spørger, om det virker – om samarbejdet gør det, der er meningen med det….Det er et paradoks, at vi på den ene side ønsker at mindske betydningen af social baggrund, og at vi på den anden side trækker familien mere og mere ind i skolen…”

Ansvaret tilbage til barnet

Efter at have læst bogen her, håber jeg virkelig, at mange praktikere i skoleverdenen vil lade sig inspirere. Efter min mening, så har Maria Ørskov Akselvoll noget vigtigt på hjerte.

En af hendes helt centrale pointer er, at vi skal give ansvaret tilbage til barnet. En bivirkning ved den digitale kommunikation mellem skolen og forældrene er nemlig, at børnene i stigende grad bliver afhængige af, at forældrene holder sig informerede: “Det står i modsætning til tanken og idealet om de selvhjulpne og selvstændige børn, som både institutioner, skoler og forældre ønsker at opdrage …vi skal arbejde aktivt for at give noget af det ansvar, som forældre i dag har for at ’tilrettelægge’ skolen for barnet, tilbage til barnet”

Den opfordring er hermed givet videre 😉

Fakta om bogen:
Titel: Samspil mellem skole og hjem
Forfatter: Maria Ørskov Akselvoll
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Tænk vildt

Lille format, hurtigt læst og alligevel med en masse på hjerte. Denne lille sag, “Tænk vildt” af Rane Willerslev, har jeg faktisk tidligere haft lånt med mig hjem i en større stak af fristende nyudgivelser fra biblioteket. Jeg nåede bare ikke at få den læst. Heldigvis stak en god kollega mig den med hjem i går, og da jeg først kom i gang med læsningen, så kunne jeg slet ikke lægge den fra mig igen.

Og lad det være sagt med det samme: jeg synes altså, at han er ret så sej, forfatteren Rane Willerslev. Direktør for Nationalmuseet med en baggrund som professor i social antropologi, direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo og leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Dertil medlem af Eventyrernes Klub med talrige ekspeditioner til Sibirien bag sig.

Det er guddommeligt at fejle

“Tænk vildt” bærer undertitlerne “Det er guddommeligt at fejle” og “En peptalk for en mere nysgerrig tidsånd”, hvilket meget godt rammesætter bogens ærinde: at argumentere for en samfundsforståelse, der belønner nysgerrighed, vovemod og dumdristighed, så vi ikke altid leverer, hvad der bliver sagt, men hvad der giver mening. Kort sagt: en samfundsforståelse, der kan rumme evnen til at tænke vildt.

“Tænk vildt” er opbygget af 19 små kapitler med overskrifter som “Hierakier leverer opad”, “Sjovt for alvor”, “Kaldet frigør de kreative kræfter” eller “Lær (af) at tage fejl – men gør det produktivt”. Bogen igennem præsenteres forskellige vinkler på arbejdet med nysgerrighed, innovation og forandringer, der alle forankres i konkrete cases fra Willerslevs egne ledelseserfaringer.

Målgruppen for “Tænk vildt” er ledere med interesse for organisatoriske dynamikker og medarbejdere i videns-, uddannelses- og kulturinstitutioner, der er nysgerrige på at arbejde med en legende tilgang til kreativitet og innovation.

Magiske cirkler

Med fra læsningen af “Tænk vildt” tager jeg en reminder om, at “fejl , anskuet og anvendt produktivt, kan være en fantastisk kreativ drivkraft”. Det er en vigtig pointe i mange former for lærings-arbejde.

Jeg er også blevet nysgerrig på begrebet “magiske cirkler”, som Willerslev beskriver i bogen. Magiske cirkler er en ide hentet fra et antropologisk feltarbejde hos jukagirerne. Kort fortalt, så suspenderer man i arbejdet med magiske cirkler de eksisterende organisatoriske hierakier , og skaber uformelle rum i den formelle organisationsstruktur, hvor medarbejdernes “kreativitets-reserve” og “ide-overskud”  kan aktiveres. Man giver plads til at lægge rationaliteten, dele viden og lade interessante ting opstå.

Et reservoir af viden

Jeg kan klart anbefale dig, at kaste dig over læsningen af “”Tænk vildt”. Det er en kort og spændende introduktion til Willerslevs tanker om en nysgerrig tidsånd: “..i alt det unyttige, formålsløse og overflødige ligger der et ganske vidunderligt reservoir af viden. Som kan gøres operationel, hvis man ellers er oplært til at vide, at intet af det, man ved, er ligegyldigt.”

Fakta om bogen:
Titel: Tænk vildt
Forfatter: Rane Willerslev
Forlag: Peoples Press
Udgivelsesår: 2017
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen