Kategoriarkiv: Læring og pædagogik

Her finder du gode fagbøger om læring og pædagogik.

Det, du ikke forstår, gør dig klogere

“Der findes to slags mennesker:

Dem, der er optaget af det, de ved, og dem, der er optaget af det, de ikke ved.

De sidste er de mest interessante, for de er på vej frem.”

Peter Bastian.

Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev behøver næppe nogen større præsentation. De tre skarpe iagttagere og debattører, der står bag udgivelser som “Stå fast”, “Mærk verden” eller “Tænk vildt”, har nu sammen udgivet en samtalebog med titlen: “Det, du ikke forstår, gør dig klogere”. Frederik Lindhardt leder dem i bogen gennem en dynamisk samtale om, hvad det vil sige at være menneske i vores tidsalder.

Samtale om samtalen

“Det, du ikke forstår, gør dig klogere” indledes med en prolog, hvor Brinkmann, Nørretranders og Willerslev så at sige samtaler om samtalen. De har allerede været samlet over to dage for at lave samtalebogen, og ser nu tilbage på ordene, der faldt.

Samtalen om samtalen tager udgangspunkt i to sten, som Tor Nørretranders har medbragt, og forholder sig til perspektiver og tilgange til at samtale om en given sten eller et givent emne. Hvilke samtaler vil være interessante for læseren at læse om? – og hvordan sikrer de, at de faktisk kommer frem til at snakke om stenen eller emnet , og ikke blot taler om teorier og tilgange?

Allerede på knap 6 siders prolog står det klart , at samtalen foregår mellem tre meget forskellige iagttagere. Netop denne forskellighed gør, at man som læser hele tiden har lyst til at læse videre, og så at sige blive klogere på det man ikke forstår.

Overgangen til en ny tidsalder

Samtalerne i “Det, du ikke forstår, gør dig klogere” kommer vidt omkring. Grundantagelsen er, at vi er på vej ind i en ny tidsalder. Vi befinder os i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer. Fra hvert sit udgangspunkt forsøger Brinkmann, Nørretranders og Willerslev gennem samtalerne, at bliver klogere på denne overgang, og at komme nærmere, hvad det vil sige at være menneske i en ny tidsalder.

Samtalen leder dem forbi mennesket som løber, universiteter med fordybelse og højt til loftet, friheden og anderledesheden, fake news og Trump, demokrati og politikere, arbejdsliv , menneskeliv, teknologi, død og meget andet.

Samtalen er uforudsigelig. Til tider en anelse rodet og uden en rød tråd, men i kraft at deltagernes forskelligheder og personligheder, så får man som læser lyst til at læse videre, dels for at prøve at blive klogere på deres perspektiver, og dels for at se, hvilken vej samtalen mon drejer.

Frederik LIndhardt siger meget rammende i bogens epilog: “…samtalen – som form- har det med at finde sin egen vej, som kan være svær at kortlægge forud. I stedet skal vi skabe et eller flere kort efterfølgende. Lidt skarpt sagt er tanken altid et skridt bagud, når man taler, mens den er et skridt foran, når man skriver.”

Sætternissen på spil

Det eksemplar af “Det du ikke forstår, gør dig klogere”, som jeg læste i, havde jeg lånt med hjem fra biblioteket. Da jeg kom til bogens epilog, hvor deltagerne samtaler om, hvor samtalen endte, og om samtalen som erkendelsesform, så stopper bogen pludselig.

Jeg måtte tilbage på biblioteket, for at finde et andet eksemplar, og konstaterede, at det blot var sætternissen, der havde været på spil i det eksemplar jeg læste i. Jeg har endnu ikke fået læst de sidste sider, så for mig blev det samtalen, der aldrig endte helt, og det gør faktisk ikke noget – måske er det i virkeligheden de bedste samtaler?

Fakta om bogen:
Titel: Det, du ikke forstår, gør dig klogere
Forfatter: Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev
Forlag: People's Press
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Det gode skoleliv

Hvordan skabes der positive læringsspiraler i Folkeskolen?  – og hvordan fremmes lysten til læring, særligt hos de børn, der normalt ikke trives i skolen? Det har man undersøgt i  et fireårigt projekt i regi af Experimentarium, kaldet “Spiralprojektet”.

Gennem “Spiralprojektet” har 350 elever, 35 lærere og pædagoger og 5 skoleledere, afprøvet nye veje i undervisningen og undersøgt, hvilke strukturer og hvilket indhold, der øger børns udbytte og lyst til at lære.

Bogen, “Det gode skoleliv”, er skrevet på baggrund af Spiralprojektets erfaringer, og giver læseren konkrete og praktiske anbefalinger til indsatser , metoder og værktøjer. Bogen er skrevet af de fire skoleforskere, der står bag projektet, nemlig Clarissa Corneliussen, Morten Kisendal Fabricius, Louise Klinge og Per Krull. Den er udgivet på Aarhus Universitetsforlag, der har været så venlige at sende mig et eksemplar.

Skolen skal være for alle

Men vi har da en Folkeskole for alle, har vi ikke? Faktisk er der alt for mange børn, der ikke trives i Folkeskolens nuværende rammer.  I en national trivselsmåling fra 2017 svarer under halvdelen af de adspurgte elever på mellemtrinnet eksempelvis , at undervisningen giver dem lyst til at lære mere.

Alt for mange børn deltager ikke i læringsfællesskabet og får ikke en ungdomsuddannelse. Samtidig er det kendt at Folkeskolens fagpersoners arbejdsvilkår er udfordrede, så måske er der brug for at tænke helt anderledes?

Indre motivation og øget trivsel

Omdrejningspunktet for anbefalingerne i “Det gode skoleliv” er arbejdet med indre motivation og øget trivsel. Eleverne skal simpelthen have lyst til at være en del af læringsfællesskabet og det får de, ifølge bogen her, blandt andet:

  • Når det abstrakte gøres konkret
  • Når de kan se meningen i fagligheden
  • Når de bliver aktivt medbestemmende
  • Når de skal bevæge sig og tale sammen
  • Når de skal bruge praktisk-musiske elementer i boglige fag
  • Når klasseværelsets fokus ikke er tavlen
  • Når strukturen er projektbaseret og aldersintegreret
  • Når lektierne er væk

Bogen kommer omkring mange aspekter af det gode skoleliv, og forholder sig såvel til miljø og rammer, som mening, samhørighed, relationer og selvbestemmelse. Kort og godt slår bogen fast at nøglen til læringslyst går gennem medbestemmelse og en aktiv sanse- og oplevelsesorienteret undervisning.

Børnenes stemme

“Man sidder på sin røv, hører efter, hvad læreren siger, og skriver noter. Jeg tror ikke, der er nogen i vores klasse, der kommer til at sidde på kontor. Og det er det, læreren træner os til – at sidde på kontor”.

Ovenstående citat er et elevcitat hentet fra bogen, hvor børnene har fået en tydelig stemme. Teksten er nemlig løbende suppleret af citater fra de deltagende børn i projektet. Det giver en god dimension til tekstens pointer og forankrer den for læseren i det virkelige levede liv.

Morgendagens skole

Arbejder du med børn og skole ? Er du lærer, pædagog eller leder? Så er jeg sikker på, at du vil finde “Det gode skoleliv” virkelig interessant. Den er praksisnær og giver konkrete anvisninger til indsatser, der med fordel kan navigeres efter, når vi ønsker at indrette en skole for alle børn.

Bogen slutter med en vision for morgendagens skole og nogle konkrete anbefalinger til rammer og struktur, undervisningsmetoder og indhold, læreruddannelsen og lærerjobbet. Beskrivelsen af morgendagens skole lyder for mig at se, som en fantastisk skole at være barn i. Et sted, hvor man får medbestemmelse, er aktiv og virkelig får lyst til at lære.

Fakta om bogen:
Titel: Det gode skoleliv
Forfatter: Clarissa Corneliussen
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen

Samspil mellem skole og hjem

Forældreintra, læseregistreringer, legegrupper, ugeplaner. Moderne skoleforældre forventes at involvere sig og tage ansvar. Det er bare ikke alle forældre, der kan. Maria Ørskov Akselvoll stiller i bogen “Samspil mellem skole og hjem” skarpt på tidens krav til forældrene om tid, overskud og kompetencer.

Pædagogisk rækkevidde

“Samspil mellem skole og hjem” er det seneste skud på stammen i serien “Pædagogisk rækkevidde” fra Aarhus Universitetsforlag. En serie, hvor førende pædagogiske forskere formidler viden og inspiration til praksisnær pædagogisk udvikling.

Forfatteren Maria Ørskov Akselvoll er sociolog og ph.d i forældreinvolvering, og i bogen her ser hun nærmere på samspillet mellem skole og hjem set fra et forældreperspektiv .Læseren præsenteres bogen igennem for de forældre hun har mødt og talt med gennem sin forskning. Læseren møder dem i form af fire konstruerede forældretyper, der repræsenterer forskellige sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrunde.

Det nye skole-hjem samarbejde

Det er ikke noget nyt, at skole og hjem skal samarbejde. Det har vi en lovfæstet tradition for i Danmark. Det nye er, i følge Maria Ørskov Akselvoll, at informationsmængden og kommunikationen accelererer.

Det gør moderne forældre mere informerede om deres børns skolegang end nogensinde før, men det stiller også nye og større krav til både forældrene og skolen: “I jagten på det gode skole-hjem-samarbejde kan det indimellem virke, som om øget samarbejde og forældreinvolvering bliver målet i sig selv …Men det er vigtigt at vi stopper op og spørger, om det virker – om samarbejdet gør det, der er meningen med det….Det er et paradoks, at vi på den ene side ønsker at mindske betydningen af social baggrund, og at vi på den anden side trækker familien mere og mere ind i skolen…”

Ansvaret tilbage til barnet

Efter at have læst bogen her, håber jeg virkelig, at mange praktikere i skoleverdenen vil lade sig inspirere. Efter min mening, så har Maria Ørskov Akselvoll noget vigtigt på hjerte.

En af hendes helt centrale pointer er, at vi skal give ansvaret tilbage til barnet. En bivirkning ved den digitale kommunikation mellem skolen og forældrene er nemlig, at børnene i stigende grad bliver afhængige af, at forældrene holder sig informerede: “Det står i modsætning til tanken og idealet om de selvhjulpne og selvstændige børn, som både institutioner, skoler og forældre ønsker at opdrage …vi skal arbejde aktivt for at give noget af det ansvar, som forældre i dag har for at ’tilrettelægge’ skolen for barnet, tilbage til barnet”

Den opfordring er hermed givet videre 😉

Fakta om bogen:
Titel: Samspil mellem skole og hjem
Forfatter: Maria Ørskov Akselvoll
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen