Kategoriarkiv: Serie

Gode fagbogsserier for unge.

Skal jeg fortælle dig om …?

Dansk Psykologisk Forlag har udgivet en bogserie, der hedder “Skal jeg fortælle dig om …?” Serien er små guides til familie, venner og professionelle. Alle titlerne i serien behandler emner, der kan være svære at forklare, forstå eller tale om.

Blandet

I serien finder du titler, der hjælper dig på vej til at tale om spiseforstyrrelser, OCD, depression, ADHD, autisme,epilepsi, ordblindhed,Tourettes syndrom, adoption, angst, Aspergers syndrom, demens og diabetes.

I hver guide møder du en karakter, der fortæller om sig selv og udfordringerne i hverdagen. Det er eksempelvis Adam, der har Aspergers syndrom eller Tom, der er en dreng med autisme. Emnerne personliggøres og gøres vedkommende gennem beskrivelserne fra det personlige perspektiv.

Målgruppen for serien er børn og unge fra 7 år, men også forældre, bedsteforældre, venner, lærere ,håndboldtrænere, fodboldtrænere, pædagoger og alle os andre, der møder, eller selv lever med, sygdomme og tilstande, der kan være svære at forklare og forstå.

Bøgerne er sprogligt lettilgængelige og teksterne er ledsaget af fine illustrationer.Bøgerne kan bruges som oplæsningsbog i familien, som introduktion for søskende eller som oplæg til samtale og diskussion i en skoleklasse – jeg synes anvendelsesmulighederne er mange.

Vil du have flere informationer om serien, så kan du læse mere via linket her: Skal jeg fortælle dig om …?