Ny og gammel viden

Hvad er faglitteratur egentlig ?

Faglitteratur eller sagprosa er faktisk et relativt nyt ord, der først blev en del af det danske sprog i 1960-erne.

Ordet sagprosa har finsk ophav og blev introduceret af den finske sprogforsker Rolf Pipping i 1938.

I Finsk Tidsskrift beskrev han sagprosa som: “Den objektiva stilarten är i grunden en enda. Den innefattar varje framställning där en sak behandlas för sakensegen skull – från ett matematiskt bevis till et recept i en kokbok …Jeg föredrar benämningen ‘sakprosa’ eller ‘objektiv prosa’, för att därmed ange stilartens väsentliga syfte” (Grepstad, “Det litterære skattkammer, 1997, s. 47)

Ifølge ”Den danske ordbog” er sagprosa: “saglig, ikke opdigtet prosa” og den beslægtede betegnelse faglitteratur er: ”litteratur der giver faktuel information om et bestemt fagligt emne”.

Det er altså betegnelser for tekster, der handler om virkelige forhold.

Er det sandt?

Vi kan altså have en forventning om, at det der bliver omtalt i en faglitterær tekst er sandt – eller i hvert fald, at forfatteren i skrivende stund har været af den overbevisning.

Jeg var en tur i magasinet på biblioteket. Her står der hyldevis af faglitteratur – en stor del af det af ældre dato. Metervis af viden skrevet over årtier. Noget er stadig gældende, andet har udviklet sig og vi ved noget helt andet i dag.

 

 

Jeg faldt over bogen “Om opdragelse ” af Bertrand Russel fra 1927. Som tidligere matematiklærer må jeg konstatere, at vi heldigvis har fået ny viden siden denne bog er skrevet : “Nogle Børn holder af Matematik, men det store Flertal gør det ikke. Jeg tror ikke det udelukkende maa tilskrives de forkerte Undervisningsmetoder. Matematiske Anlæg er ligesom musikalsk Begavelse en særlig Gave, og jeg tror, den er ret sjælden, selv i sine svagere Former”.

Eller hvad med denne: “Interessen for Fysik og Kemi vil sandsynligvis ved rigtig Undervisning vise sig at være almindeligere end Interessen for Matematik, men den vil alligevel kun findes hos et Mindretal af de unge. Baade Matematikken og Naturvidenskaberne bør i de to Aar, der er tale om (fra 12 til 14), kun fortsættes saa længe til det er klart, om barnet har Anlæg for dem.”

Det er sjovt at gå på opdagelse i de gamle bøger – og heldigvis er de gamle bøger i magasinet også et vidnesbyrd om, at vi mennesker hele tiden får ny viden.