Her bor de levende

“…jeg har set og erfaret, hvor skrøbeligt livet er, og hvor tidligt det kan slutte. Det har bragt angsten og bekymringen ind i tilværelsen, men også en øget opmærksomhed på alt det, der er levende.”

Således skriver Charlotte Bork Høvsgaard i “Her bor de levende”. En bog om at miste, om at prøve at forstå sorgen, og om at leve et liv med plads til både de levende og de døde.

 

Livet efter en ægtefælles død

Charlotte Bork Høvsgaard bliver enke som blot 39-årig, da hendes mand Thomas dør af kræft.I bogen her sætter forfatteren ord på sorgen umiddelbart efter ægtefællens død, og beskriver, hvordan sorgen efterhånden har udviklet sig til noget, hun også kan leve med.

Forfatteren beskriver, hvordan hun med tabet af sin ægtefælle og ven, har mistet et af hovedvidnerne til sit liv. Heldigvis har hun familie og gode venner, der nu rykker tættere på og bliver vidner. Men Thomas´død har ikke blot sat sig spor hos de nærmeste. I flere tilfælde har det været livsomvæltende, da tabet for mange har givet anledning til at skelne væsentligt fra uvæsentligt.

“Her bor de levende” er en selvstændig opfølger til den anmelderroste “Så er Thomas væk”, der også har været omtalt her på Faghylden. Du kan læse anbefalingen her: Så er Thomas væk

Bogen er opdelt i fire mindre afsnit med titlerne: Enken, Sorgen, Angsten og Enken trækker sig. Formatet er lille, letlæst og med sort/hvide fotos undervejs af dokumenter, natur, tekst og andet.

Den primære læser af “Her bor de levende” er naturligvis mennesker, der selv har mistet, og måske står midt i sorgen. Men bogen er også vedkommende for alle andre, da den er enormt tankevækkende og sætter gode refleksioner i gang om, hvad der er væsentligt her i livet.

Rørende og nøgtern

Jeg er begejstret for tonen i bogen. På en gang er den rørende og alligevel nøgtern, sørgelig og alligevel så fuld af liv.

Det er en uges tid jeg læste den sidste side i bogen og noget af det jeg har tænkt meget over siden, er forfatterens beskrivelser af sorgen som dannelse. En dannelsesproces hvor alt først er sort, uden at mørket dog er ubetinget dårligt, frem mod de første momentvise glimt af lys og lyst til at glæde sig til noget: “Mørket, der havde sænket sig, viste, at sorgen er træg, og at ordet videre i første omgang ikke handlede om at komme ud i lyset, men om at gå videre selvom alt var sort.”

Som forfatteren beskriver det så er der to slags mørke. Et for de levende og et for de døde. Jeg kan varmt anbefale dig tankevækkende, troværdig og ikke mindst indsigtsfuld tid i selskab med bogen her.

Fakta om bogen:
Titel: Her bor de levende
Forfatter: Charlotte Bork Høvsgaard
Forlag: People´s Press
Udgivelsesår: 2017
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen