Lyt og læs på e-reolen

E-reolen er bibliotekernes gratis tjeneste, der giver dig adgang til et bredt udvalg af e-bøger og lydbøger.

Har du lyst til at lytte på køreturen eller læse på din tablet i sommerhuset, så er der også mange gode faglitterære bud.

Hvordan får jeg adgang?

Du kan tilgå e-reolen fra din computer eller du kan hente e-reolens app ned på din smartphone eller tablet. Første gang du logger ind skal du vælge dit bibliotek og indtaste dit cpr-nummer og den 4-cifrede kode du bruger, når du låner bøger på biblioteket.

Det er forskelligt, hvor mange lån du kan have på e-reolen. Det afhænger af, hvilket bibliotek i landet du er tilknyttet.

Via appen på din smartphone eller tablet, har du mulighed for at downloade bogen. Så betaler du ikke for data, når du læser eller lytter, og du kan tage bøgerne med dig i bilen, i sommerhuset eller på ferien.

Du behøver ikke tænke på, hvornår bøgerne skal afleveres, for dine lån forsvinder af sig selv, når lånetiden udløber.

Telefon og tablet

Prøv selv

Før i tiden læste jeg kun bøger, men efterhånden lytter jeg også til mange bøger.For mig er det enormt afstressende at fokusere på handlingen i en lydbog og ikke lade tankerne gå på himmelflugt.

Jeg bruger lydbøger meget, når jeg kører bil – så føles køreturen ikke så lang. Det kan også anbefales til strygning, madpakkesmøring eller en gåtur i skoven.I faglitteraturkategorien har jeg med fornøjelse lyttet  til Svend Brinkmanns “Stå fast : et opgør med tidens udviklingstrang” eller Haruki Murakamis ” Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe”.

God læse- og lyttelyst til dig også.