Dengang i Lemvig

Mine daglige bilture har gennem de sidste par uger været i selskab med Elisabeth Møller Jensens erindringsbog om “Dengang i Lemvig”. Lydbogen er indlæst af forfatteren selv, hvilket blot har bidraget til et indtryk af en meget oprigtig og autentisk familiehistorie.


Elisabeth Møller Jensen var i 24 år år direktør for KVINFO. Hun er forfatter og var desuden hovedredaktør på “Nordisk kvindehistorie”, der udkom i 1993-1998.

Omdrejningspunktet for fortællingen er Elisabeth Møller Jensens mor, Gudrun, der kommer fra en indremissionsk familie i Lemvig. En højt begavet kvinde, der  er charmerende og udadvendt, men med et vanskeligt sind, der som tiden går bliver sværere og sværere at styre :”Med sin ambition, sin begavelse og sine stærke drifter var min mor født på det forkerte tidspunkt, og hun var også født på det forkerte sted.”

Allerede som ganske ung bliver Gudrun indlagt til psykiatrisk behandling. Efter et passioneret og stormfuldt forhold til en tysk soldat under krigen, bliver hun gift med med den socialdemokratiske og arbejdssomme bagersvend, Tage.

Sammen får Tage og Gudrun fire børn, hvoraf Elisabeth er den ældste.De flytter hjem til Lemvig, hvor Tage køber en bagerforretning. Efter tre år går de imidlertid fallit, og Tage må fortsætte sit arbejdsliv som ufaglært på Cheminova.

Gudruns psykiske problemer forværres op gennem Elisabeth og hendes tre mindre søskendes barndom. Sygdommen kaster mørke skygger over familiens liv og nedturen fortsætter med udvikling af både et pille- og alkoholmisbrug.

Elisabeth Møller Jensen fortæller sine erindringer uden formildende omstændigheder. Undervejs indgår der billeder og en del citater fra dagbøger og breve. Især uddragene af moderens mange breve, får hende til at fremstå så levende. Her beskriver Gudrun sin tiltagende angst for at leve det helt almindelige liv, hendes store kærlighed til sin mand og den skræmmende angst for at gøre sine egne børn fortræd.

I løbet af fortællingen præsenteres man som læser for utrolig mange familierelationer , onkler , tanter, fætre og kusiner. Og undervejs blev jeg noget forvirret over over hvem, der var hvem. Men i grunden er det slet ikke så vigtigt, og på ingen måde det fortællingen virkelig handler om.

Fortællingen er nøgtern og ubesmykket og kravler derved ind under huden. Det er på ingen måde en sentimental familiehistorie, men en fortælling , der beriger læseren med flere forskellige perspektiver – klassekamp, religion, kønsroller, psykisk sygdom og historie.

Undervejs henviser forfatteren flere gange til, at hun ikke ser sig selv som mønsterbryder :”…at jeg ikke ser mig selv som mønsterbryder, men tværtimod som en der har realiseret et mønster og en drøm, der er bygget op gennem generationer.” Hun mener således selv, at hun kan takke det gryende velfærdssamfund, kvindebevægelsen, samt sin egen intelligens og viljestyrke for det liv hun har i dag.

På den måde bliver “Dengang i Lemvig” til meget mere end en erindringsbog. Det bliver et autentisk tidsbillede og en fortælling om klasseskel og hæmmende kønsrollemønstre.

Fakta om bogen:
Titel: Dengang i Lemvig
Forfatter: Elisabeth Møller Jensen
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2015
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen