Forfatterarkiv: Lene Graugaard-Jensen

Meget gode liv

I 2008 holdt J.K. Rowling årets dimissionstale på Harvard University. “Meget gode liv” er en inspirerende gengivelse af, hvad hun sagde til afgangseleverne.

J.K. Rowling behøver næppe den store præsentation. Prisvindende og succesrig forfatter til Haryy Potter bøgerne, der er elsket og læst verden over. Bøger, der er solgt i ikke mindre end 500 millioner eksemplarer, filmatiseret og oversat til 80 forskellige sprog.

Rowling er desuden engageret i en række velgørende organisationer, og har skrevet flere bøger afledt af Harry Potter universet, eksempelvis “Barden Beedles eventyr”, til støtte for velgørenhed.

“Meget gode liv” bærer undertitlen “Fordelene ved at fejle og fantasiens store betydning”, hvilket også er de to emner, som dimissionstalen kredser om.

Fordelene ved at fejle

Med afsæt i egne erfaringer taler Rowling i talens første del om fordelene ved at fejle. Modet til at begå fejl er nemlig, i følge Rowling, lige så vigtigt for et godt liv, som ethvert normalt mål for succes.

Rowling fortæller levende om egne oplevelser fra studieårene, hvor hendes største frygt var at fejle. Om årene efter egen dimission med et forlist ægteskab, arbejdsløshed og fattigdom, hvor hun følte sig som en stor fiasko, men også hvor hun fik skrællet alt det ikke-essentielle væk. Herefter kunne hun med fokuseret energi og beslutsomhed gå igang med at færdiggøre det eneste arbjede, der virkelig betød noget for hende, nemlig at skrive historier: “Hvis jeg nu var lykkedes med noget som helst andet, så havde jeg måske aldrig formået at mønstre den beslutsomhed, der skulle til for at lykkes på det eneste område, hvor jeg vidste, at jeg virkelig hørte til… dermed blev den bund jeg havde været helt nede at skrabe, til det solide fundament, hvorpå jeg genopbyggede mit liv.”

Fantasiens store betydning

Fantasiens store betydning er dimissionstalens andet tema. Rowling definerer fantasi således: “Fantasi er ikke bare den unikke menneskelige evne til at forestille sig det, som ikke er, og dermed kilden til al opfindelse og innovation; i sin formentlig mest transformative og inspirerende kapacitet er fantasien den kraft, der gør os i stand til at føle empati med mennesker, hvis erfaringer vi aldrig har delt”.

At leve sig ind i andre menneskers liv og situation. At sætte sig i en andens sted, især en mindre privilegeret anden end én selv. At føle empati. Det er, ifølge Rowling, en unik menneskelig kvalitet, som vi for enhver pris skal værne om: “Vi behøver ikke magi for at ændre verden; vi bærer allerede al den kraft, vi har brug for, inden i os selv: Vi har magten til at forestille os noget bedre.”

En smuk fortælling

Rowling kan noget ganske særligt med ord, og “Meget gode liv” er både en smuk fortælling, og en enormt inspirerende og tankevækkende tale. Omend formatet er lille og den er hurtigt læst, så er bogen her fyldt til randen med inspiration til enhver,der er optaget af, hvad et godt liv er.

“Meget gode liv” er livskloge ord og et hav er sproglige perler, derfor må anbefalingen her naturligvis også slutte med et citat fra talen:

“Livet er svært og kompliceret, og uden for nogens totale kontrol, og hvis man udviser ydmyghed nok til at anerkende dette, vil man bedre være i stand til at overleve dets mange ubehagelige overraskelser.”

Velkommen 2019

Et nyt år står frisk og ubrugt for døren. Det er tid til at lægge planer. Tid til at sætte mål. Tid til at gøre op, om tiden bruges på den rigtige måde.

I lighed med tidligere år, så giver årsskiftet anledning til overvejelser om Faghylden. Giver det mening for mig at skrive – og for andre at læse? Giver det god energi? Gør det mig glad? Og er jeg stadig motiveret for at bruge en masse fritid på læsning, skrivning og hjemmeside-nørderi.

Da jeg så i dag tog billedet her af min søns nyeste målmandstrøje og bogen “Håndboldhistorier med Niklas Landin”, så kom jeg i tanke om, hvorfor det hele egentlig startede. I tankerne var jeg en tur tilbage til august 2015, hvor jeg købte domænenavnet Faghylden.dk, og de første tanker om fagbøger, læseglæde, litteraturformidling, inspiration, motivation og læselyst begyndte at tage form.

Fagbogsserier

“Håndboldhistorier med Niklas Landin” er en del af Carlsens Læsestart, som er en fagbogsserie for begynderlæserne. Niklas Landin fortæller om, hvordan han begyndte at spille håndbold, hvordan det er at spille på landsholdet, og hvad der har været hans bedste kamp indtil nu. Historier og fakta om håndboldstjernen er læsepædagogisk bearbejdet og ledsages af flotte fotos.

Forlaget Carlsen er et godt eksempel på et forlag, der det seneste år med stor succes har lavet spændende fagbogsserier om såvel kvindelige som mandlige håndbold – og fodboldstjerner. Forlaget skriver selv i forordet til bogen om gevinsten ved faglig læsning: “En stor fordel ved faglig læsning er, at man kan finde et emne, der fanger det enkelte barns interesse. Det er især en fordel for de børn, der har svært ved at finde motivation til at læse. Derudover er tidlig faglig læsning med til at styrke barnets forståelse og interesse for fagtekster …”

Litteraturformidling og portaler

Da jeg startede Faghylden, var jeg netop skiftet fra flere års arbejde som lærer i Folkeskolen, til et nyt job i biblioteksverdenen som formidler. Jeg var, og er, dybt taknemmelig for at arbejde med litteratur, læring, vejledning og inspiration hver eneste dag.

Jeg oplevede inspirerende og motiverende litteraturformidling fra kollegaer og interessenter i bog- og biblioteksverdenen, der også gav mig selv lyst til at læse endnu mere. Alligevel så undrede det mig, at fagbøgerne var så dårligt repræsenteret i formidlingen på både hjemmesider, sociale medier, udstillinger og ved kulturelle aktiviteter. Her blev skønlitteraturen massivt formidlet og særligt til børn og unge var fantasy den sikre vej.

Det undrede mig ,at “portalen til bøgernes verden” så ofte blev repræsenteret ved en fantasybog, da jeg i mit tidligere arbejde, så ofte havde set , at netop fagbøgerne og den faglige læsning kunne åbne døre på klem til bøgernes verden – særligt for de børn og unge, hvor disse døre bestemt ikke allerede stod på klem.

Gennem fagbøger om store sportsstjerner, eller måske i første omgang bare gennem læsning af de seneste sportsnyheder, begyndte den første læseglæde at spire. Lige her blev selve meningen med at læse tydelig.

Børns læsevaner

Undersøgelsen “Børns læsevaner 2017” peger på, at børn generelt bruger mindre tid på læsning i fritiden, end de gjorde ved en tilsvarende undersøgelse i 2010. Undersøgelsen har også set nærmere på klassetrin og synet på læselyst. Læselysten falder desværre med alderen, og undersøgelsen peger på, at den største ændring sker mellem 5. og 6. klassetrin, og at det særligt er hos drengene.

Når børnene spørges til, hvad der kunne få dem til at læse mere, så peger de først og fremmest på, hvis de havde mere tid, og hvis skoledagen var kortere. Herefter angiver 46% af de adspurgte “Hvis det var emner jeg interesserede mig for” , 40% svarer “Hvis jeg syntes bedre om at læse” og 32% svarer “Hvis jeg vidste, hvad jeg skulle læse”.

En mangfoldighed af døre på klem

Vi har altså brug for emner der interesserer og motiverer. Bøger man næsten ikke kan holde sig fra. Spændende og vedkommende litteratur med ægte historier, der giver lyst til at læse.

Vi har brug for voksne, der selv er gode rollemodeller og medskabere af en kultur, hvor det er fedt at læse og sejt at vide noget.

Der er heldigvis tusindvis af døre, der kan åbne op for læsningens glæder. Tusindvis af døre man kan liste eller brage igennem for at opleve det fede ved litteratur. Alle os, der arbejder med litteraturformidling, undervisning, læring eller er forældre til børn og unge, har en fælles forpligtigelse til at udpege og åbne en mangfoldighed af døre – det er nemlig ikke så vigtigt præcis, hvilken dør eller portal man passerer, det vigtigste er, at man får lyst til at udforske det, der findes på den anden side.

Et nyt år står frisk og ubrugt for døren. Det er tid til at lægge planer. Tid til at sætte mål. Tid til at gøre op, om tiden bruges på den rigtige måde. Det synes jeg alt i alt den gør – så kom bare an 2019, jeg er klar til at åbne døre på klem 🙂

Det, du ikke forstår, gør dig klogere

“Der findes to slags mennesker:

Dem, der er optaget af det, de ved, og dem, der er optaget af det, de ikke ved.

De sidste er de mest interessante, for de er på vej frem.”

Peter Bastian.

Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev behøver næppe nogen større præsentation. De tre skarpe iagttagere og debattører, der står bag udgivelser som “Stå fast”, “Mærk verden” eller “Tænk vildt”, har nu sammen udgivet en samtalebog med titlen: “Det, du ikke forstår, gør dig klogere”. Frederik Lindhardt leder dem i bogen gennem en dynamisk samtale om, hvad det vil sige at være menneske i vores tidsalder.

Samtale om samtalen

“Det, du ikke forstår, gør dig klogere” indledes med en prolog, hvor Brinkmann, Nørretranders og Willerslev så at sige samtaler om samtalen. De har allerede været samlet over to dage for at lave samtalebogen, og ser nu tilbage på ordene, der faldt.

Samtalen om samtalen tager udgangspunkt i to sten, som Tor Nørretranders har medbragt, og forholder sig til perspektiver og tilgange til at samtale om en given sten eller et givent emne. Hvilke samtaler vil være interessante for læseren at læse om? – og hvordan sikrer de, at de faktisk kommer frem til at snakke om stenen eller emnet , og ikke blot taler om teorier og tilgange?

Allerede på knap 6 siders prolog står det klart , at samtalen foregår mellem tre meget forskellige iagttagere. Netop denne forskellighed gør, at man som læser hele tiden har lyst til at læse videre, og så at sige blive klogere på det man ikke forstår.

Overgangen til en ny tidsalder

Samtalerne i “Det, du ikke forstår, gør dig klogere” kommer vidt omkring. Grundantagelsen er, at vi er på vej ind i en ny tidsalder. Vi befinder os i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer. Fra hvert sit udgangspunkt forsøger Brinkmann, Nørretranders og Willerslev gennem samtalerne, at bliver klogere på denne overgang, og at komme nærmere, hvad det vil sige at være menneske i en ny tidsalder.

Samtalen leder dem forbi mennesket som løber, universiteter med fordybelse og højt til loftet, friheden og anderledesheden, fake news og Trump, demokrati og politikere, arbejdsliv , menneskeliv, teknologi, død og meget andet.

Samtalen er uforudsigelig. Til tider en anelse rodet og uden en rød tråd, men i kraft at deltagernes forskelligheder og personligheder, så får man som læser lyst til at læse videre, dels for at prøve at blive klogere på deres perspektiver, og dels for at se, hvilken vej samtalen mon drejer.

Frederik LIndhardt siger meget rammende i bogens epilog: “…samtalen – som form- har det med at finde sin egen vej, som kan være svær at kortlægge forud. I stedet skal vi skabe et eller flere kort efterfølgende. Lidt skarpt sagt er tanken altid et skridt bagud, når man taler, mens den er et skridt foran, når man skriver.”

Sætternissen på spil

Det eksemplar af “Det du ikke forstår, gør dig klogere”, som jeg læste i, havde jeg lånt med hjem fra biblioteket. Da jeg kom til bogens epilog, hvor deltagerne samtaler om, hvor samtalen endte, og om samtalen som erkendelsesform, så stopper bogen pludselig.

Jeg måtte tilbage på biblioteket, for at finde et andet eksemplar, og konstaterede, at det blot var sætternissen, der havde været på spil i det eksemplar jeg læste i. Jeg har endnu ikke fået læst de sidste sider, så for mig blev det samtalen, der aldrig endte helt, og det gør faktisk ikke noget – måske er det i virkeligheden de bedste samtaler?

Fakta om bogen:
Titel: Det, du ikke forstår, gør dig klogere
Forfatter: Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev
Forlag: People's Press
Udgivelsesår: 2018
Anbefalet af: Lene Graugaard-Jensen