Årets bedste læseoplevelser

Året lakker mod enden, og snart melder 2018 sin ankomst. I 2017 har jeg her på Faghylden anbefalet 42 fagbøger for både børn og voksne. Der har været bøger om mad, opdragelse, læring, lege, rummet, haven, sorg, kongerækken, uopklarede forbrydelser og spændende personligheder.

Det er naturligvis svært at sammenligne en biografi med en kogebog, eller en havebog med en fortælling om kongerækken, men jeg vil alligevel give dig mit bud på, hvilke af årets fagbøger, der bød de bedste læseoplevelser.

Det var faktisk ikke så svært for mig at vælge, da særligt tre af årets læseoplevelser stadig står helt klare for mig. Min top 3 for 2017 på Faghylden ser således ud:

  1. Tankestrøm og -streger af Pernille Strøm Øster: Læs anbefalingen her

2. Minefelter af Jens Nauntofte: Læs anbefalingen her

3. “Hvor taler du flot dansk” af Abdel Aziz Mahmoud: Læs anbefalingen her

Har du endnu ikke læst de tre bøger ovenfor, så vil jeg varmt anbefale dig at gøre det. Måske i år , eller i det nye år.

Målet med Faghylden er, gennem anbefalinger af gode fagbøger, at sprede læseglæde og give læselyst. Når du læser med her på  hjemmesiden eller deltager ved at like, dele og kommentere på Facebook eller Instagram, så er du med til at vække læselyst – både hos mig og hos alle Faghyldens andre læsere. Tak for det – jeg glæder mig til, at vi skal dele endnu flere gode læseoplevelser med hinanden i 2018.

Godt nytår og god læselyst, Lene